KlimaGødning
Projektansvarlig: Cecilie Skov Nielsen
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Emissionerne af den potente drivhusgas N2O (lattergas) kommer i Danmark overvejende fra landbruget, især fra arealet under intensiv planteproduktion. Igangværende forskning (se A28) har under danske forhold vist store effekter af jordtype, nedbør, gødning og afgrøde/efterafgrøde på N2O
emissionen.
En effektiv indsats for reduktion af N2O på bedriftsniveau forudsætter at vi kan beregne niveauet for N2O emission og effekten af virkemidler med rimelig nøjagtighed, men det kræver langt bedre forståelse af årsager til den observerede variation. Imidlertid mangler vi systematisk viden og data fra
såvel markforhold som mere kontrollerede forsøg om hvor meget og i hvilke situationer forskellige parametre påvirker N2O emissionerne og hvordan de vekselvirker.
Det overordnede formål med KlimaGødning er derfor at skabe bedre viden om hvordan de centrale faktorer kontrollerer N2O dannelse og emission i forbindelse med anvendelse af uorganiske handelsgødninger og organiske gødninger der indeholder kvælstof (N) under aktuelle landbrugsmæssige forhold, og at udvikle en model der på den baggrund kan beregne et mere sikkert estimat for N2O emissioner på mark- og bedriftsniveau ud fra biogeofysiske forhold og aktivitetsdata.
Projektresultater:
Landsforsøgene 2023
Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning.