Improved inventories of liming effects on net greenhouse gas emissions and nitrate leaching (KlimaKalk)
Projektansvarlig: Nanna Baggesen
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: KlimaKalk projektet skaber grundlag for at indregne effekten af kalkning på markniveau i forhold til at opgøre emissionen af lattergas (N2O), opbygningen af kulstof (C) og udvaskningen af nitrat. Kalkning af landbrugsjord er en velkendt aktivitet til at modvirke forsuring og opretholde et gunstigt pH for plantevækst. Anvendelsen af kalk (CaCO3) er dog faldet med 70% over de seneste 30 år, hvilket har medført et fald i jordens pH. Vi ved samtidigt, at emissionen af N2O øges ved lavere pH på grund af hæmning af det enzym, der omdanner N2O til N2.
KlimaKalk kortlægger ændringerne i jordens pH på markniveau og analyserer forholdet mellem pH og evnen til at omdanne N2O til N2. Dette giver mulighed for at lave bedriftsspecifikke opgørelser over kalkningens indflydelse på N2O emissioner.
Resultaterne bekræftes gennem markforsøg, hvor N2O emissionen måles over to sæsoner. Projektet undersøger også, hvor meget af den tilførte kalk, der frigives som CO2 og hvor meget der indgår i jordens pulje af uorganisk C. Målet er at løfte emissionsopgørelser for kalkning fra Tier 1 til Tier 2 niveau. Kalkning og ændringer i jordens pH påvirker jord/plante systemet generelt, men der mangler viden om nettoeffekten af kalkning på C opbygning og N udvaskning.
I KlimaKalk måles effekten af kalkning på mikroorganismernes evne til at binde C og resultaterne benyttes i modeller til at beregne C opbygning. Samtidig måles og modelleres effekten af kalkning på udvaskning af nitrat fra rodzonen.
Aarhus Universitet er hovedansøger i projektet.
Projektresultater: