LAVERE KLIMAAFTRYK OG SUNDERE MÆLK VED FODRING MED RAPSFRØ
Projektansvarlig:
Nicolai Ingemann Nielsen
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2022. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion:
Formålet er at reducere mælkens klimaaftryk og samtidig opnå en sundere mælk ved at øge fedtsyretildelingen med rapsfrø til danske malkekøer.
Der foretages test af de forskellige formalingsmøllers effektivitet i forhold til findelingsgrad på de bedrifter, der indgår i test af fodring med rapsfrø. Effekten af rapsfrø på foderoptagelse, fedtydelse og mælkens fedtsyresammensætning testes på 4 - 6 konventionelle og 2 - 3 økologiske malkekvægbedrifter. Rapsfrøene anvendes til at hæve rationens fedtsyre niveau fra besætningens normale niveau op til maksimalt 50 g fedtsyrer pr. kg tørstof, som er det niveau, hvor der forventes maksimal fedtydelse. Reduktionen i mælkens samlede klimaaftryk og omkostningerne ved at fodre med rapsfrø fastlægges.
Desuden beregnes reduktionen i klimaaftrykket ved fodring med rapsfrø for hele sektoren. Resultaterne for test af formalingsudstyr og fodring med rapsfrø præsenteres bl.a. på åbent hus arrangementer på nogle af værtsbedrifterne. På kort sigt forventes det at være muligt at øge anvendelsen af rapsfrø svarende til ca. 10 g fedtsyrer pr. kg tørstof, hvilket vil reducere metanudskillelsen med 3,0 – 4,5 pct.
Projektresultater:
Effekt af fodring med rapsfrø på mælkens klimaaftryk
Faglig rapport til lavere klimaaftryk
Eksempel på besætningsrapport
Effekt af at fodre med rapsfrø på mælkeproduktion, foderoptagelse og klimaaftryk
Rapport om formalingsudstyr til rapsfrø
Rapsfrø som metan-reducerende fodermiddel
Roll-up banner til stand på Kvægkongres 2022
Rapsfrø som metan-reducerende fodermiddel - resultater fra afprøvning i praksis
Præsentation fra Kvægkongres 2022
Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.