Automatisk dataflow ved håndtering af husdyrgødning, eGylle

Projektansvarlig: Torkild Birkmose

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Fra 2020 øges kravene til udnyttelse af kvælstof i gylle med 5 procentenheder, og alle landmænd er nødt til at optimere gyllehåndteringen yderligere for at undgå undergødskning af afgrøderne. Alle led i håndteringskæden skal derfor ses efter i sømmene, og de svageste led skal styrkes.

Erfaringer fra bl.a. Landbrugsstyrelsens Pilotprojekt for præcisionslandbrug viser, at styring af gyllehåndteringen er et svagt led, og at der på grund af store variationer i gyllens sammensætning sjældent tilføres præcis den tilstræbte mængde kvælstof pr. ha. Manglende automatisering af data mellem planlægningssystemer og udbringningsudstyr anses for at være en af de afgørende årsager til, at leddet er svagt.

Det er projektets formål at forbedre landmandens økonomi og reducere miljøpåvirkningerne fra gylle ved at sikre, at kvælstoftildelingen i den enkelte mark sker ved korrekt indregning af mængde og effekten af tildelt gylle.

I eGylle udvikles et sammenhængende system, hvor hele datakæden om planlægning og udbringning af gylle og handelsgødning håndteres dynamisk og automatisk.

Se principskitse i bilag 1. Beregninger viser, at eGylle har et potentiale for at øge landmandens høstudbytte med 2,2 hkg korn pr. hektar og samtidig reducere kvælstofudvaskningen med mindst 1.400 ton pr. år.

De deltagende virksomheder kan forvente et provenu på salg af produkter og ydelser på i alt 2,7 mio. kr. i år tre efter projektets afslutning.

Projektresultater:

 

AP5

Præsentation om demonstrationer for ledende planteavlskonsulenter

Webinar om mulighederne med gylle
Torkild Birkmose og Peter Bisgaard Nikolajsen fortæller om det ny modul i CropManager

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.