Næringsstofregnskab med jordpuljeændring og tabsposter som beslutningsstøtte (StyrN)

Projektansvarlig: Søren Kolind Hvid

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Det er formålet at forbedre udnyttelsen af kvælstof og fosfor i planteproduktionen og mindske tab af kvælstof til vandmiljøet. Projektet skal skabe grundlaget for at udarbejde næringsstofregnskaber, som en landbrugsbedrift kan anvende til at styre næringsstofoverskud, næringsstofeffektivitet og tab af kvælstof i planteproduktionen. Det er målet at udarbejde regnskaber for 85 % af landbrugsarealet. Det beskrives, hvordan næringsstofregnskaber beregnes på markniveau ud fra data, der er tilgængelige på en landbrugsbedrift. Dette afprøves og valideres på detaljerede data fra langvarige forsøg ved Aarhus Universitet og data fra Landovervågningsprogrammet. Målet er at implementere næringsstofregnskaber som en integreret del af den enkelte bedrifts produktionsplanlægning og resultatopgørelse i Mark Online. Ved mark- og gødningsplanlægning for 85 % af landbrugsarealet vil der dermed uden ekstra indtastninger kunne beregnes næringsstofoverskud, jordpuljeændringer og tab af kvælstof. Endvidere vil næringsstofoverskud kunne beregnes ud fra faktiske næringsstoftildelinger og opnåede udbytter. Nytteværdien af næringsstofregnskaber demonstreres sammen med rådgivere og landmænd. Data indsamles fra et stort antal bedrifter, så variationen mellem bedriftstyper og jordtyper kan belyses og danne grundlag for sammenligningstal til benchmarking. Næringsstofregnskaber forventes årligt at reducere nitratudvaskningen med 1.000 ton N og sikre landmændene en besparelse på 18 mio. kr.

Projektresultater:

 

 

 

 

 

 

 

Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.