Biochar as a tool for climate adaptation in crop production on coarse sandy soil (BioAdapt)

Projektansvarlig: Janne Aalborg Nielsen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2023. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Grovsandet jord omfatter ca. 24 pct. af det klassificerede areal i Danmark, og er kendetegnet ved en ringe vandholdende evne og en tekstur der yder stor mekanisk modstand mod rodudvikling i dybden. Dette reducerer udbytterne, øger kvælstofudvaskning og begrænser det frie afgrødevalg. Problemerne vil blive større i fremtidens mere ekstreme klima.

Resultater fra tidligere undersøgelser tyder på, at underjordens egenskaber kan forbedres markant ved iblanding af finkornet biokoks/biochar dannet som rest ved termisk omsætning af biomasse. I landbrugets omstillingsproces mod en klimaneutral produktion omtales pyrolyseprocessen ofte som et vigtigt element, og biochar dannet i pyrolyseprocesser vil sandsynligvis blive tilgængelig i store mængder i fremtiden.

I projektet iblandes biochar baseret på halm eller træ i grovsandede underjorder i forskellige mængder og partikelstørrelser, og jordblandingens fysiske, biologiske og kemiske egenskaber måles. 

Forventede resultater: Praktisk afprøvning af og erfaring med indarbejdning af biokul i underjorden gennem anlæggelse af markforsøg.

Projektresultater:

Forsøg med biokul som jordforbedring ved tilførsel til underjorden 
Forsøgsresultater fra ét forsøg med tilførsel af biokul til underjorden

Kan biokul tilført underjorden øge både udbytte og kulstoflagring på grovsandet jord?
I GUDP-projektet BioAdapt har SEGES Innovation i samarbejde med Københavns Universitet, SAGRO og Ytteborg i foråret 2023 etableret et omfattende markforsøg, som skal undersøge den jordforbedrende effekt ved iblanding af biokul i underjorden på JB1-jord. 

Kulstofbinding og høje udbytter
Kan vi få begge dele på JB1-Jord?

 

 

 

 

 

 

Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.