Vækststandsning af kartofler - TERMINATOR

Projektansvarlig: Lars Bødker

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2024. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Formålet er udvikle effektive, ikke-kemiske metoder til vækststandsning og dokumentere effekten heraf, så dansk kartoffelproduktion og de tilknyttede arbejdspladser fremtidssikres. Dette sker gennem undersøgelse af mulighederne for at anvende kogsalt og flydende ammoniak til vækststandsning samt at formidle den viden projektet generere til danske kartoffelavlere.

I AP 1 sker der en videreudvikling og optimering af CrownCrusher, hvor redskabsindstillinger, senhypning, sortsforskelle og N-gødskning inddrages.

I AP 2 undersøges nye metoder til kemisk vækststandsning, herunder kogsalt og flydende ammoniak.

I AP 3 undersøges risikoen for spredning af sortbensyge og kartoffelskimmel. For at undersøge risikoen for nye infektioner, inficeres blade med kartoffelskimmel fra genvækst efter vækststandsning.

I AP 4 foretages demonstrationsforsøg og formidling af de metoder, der er til rådighed for kartoffelavlerne under markforhold. Foruden CrownCrusher, DiscMaster vil også EnvoDan fladebrænder og andre alternative metoder, som er eller vil blive tilgængelige i løbet af projektperioden blive inddraget. I 2023 er pyraflufen godkendt, og der vil blive udført parcelforsøg, hvor anvendelsen af pyraflufen testes i forskellige sorter og doseringer før og efter en topknusning. Der vil i 2024 blive anlagt demonstrationsforsøg varierende fra et egentligt parcelforsøg med gentagelser til stribeforsøg uden gentagelser. Udvalget af metoder vil blive justeret i løbet af projektperioden i takt med, at der fremkommer nye metoder eller der opnås ny viden vedrørende de afprøvede metoders effekt. Metoder som i projektperioden har vist sig ikke at have en praktisk anvendelse vil udgå. Der vil blive arrangeret åbent husarrangementer. Projektledelsen er samlet i AP 5. Nærværende ansøgning er udelukkende medfinansiering af SEGES Innovations aktiviteter i AP 4. Det forventes, at projektet kan være medvirkende til, at der findes alternative løsninger til Reglone til brug ved vækststandsning af kartofler, og at offentligheden får kendskab til den indsats, der ydes fra erhvervet for at sikre fortsat kartoffeldyrkning på højt niveau i Danmark.

Projektresultater:

AP4

Folder fra kartoffeldagen 2024
Dagens program og beskrivelser fra de forskellige posters på Kartoffeldagen 2024.

Vækststandsning, hvad nu?
Artikel i Danske kartofler. 

Vækststandsning af kartofler i 2024
Miljøstyrelsen har afvist Danske Kartoflers ansøgning om dispensation til brug af Reglone til nedvisning af certificerede læggekartofler i 2024.

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.