Kompakte filtersystemer for fosfor i drænvand fra høj- og lavbundsjord – FosLav

Projektansvarlig: Majken Deichmann

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2024. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Projektets formål er at videreudvikle og demonstrere fosforfilterløsninger, der fanger et stor del af den frigivne fosfor fra både vådlagte lavbundsjorde og drænede højbundsjorde. Dette gøres ved at redegøre for økonomien, incitament strukturen og den rådgivning som kræves for, at filterløsninger kan blive et attraktivt dræn- og lavbundsvirkemiddel. Projektet er delt i 4 arbejdspakker (AP), som dækker over følgende aktiviteter:

AP1) design og drift af fosforfiltersystemer,

AP2) undersøgelse af funktion og effektivitet af filtersystemer ved hjælp af monitering og kampagneundersøgelser

AP3) kortlægning af omkostninger, planmæssige og juridiske barrierer, og

AP4) formidling og demonstration af vedr. filterne.

I 2024 vil der i AP1 og AP2 særligt være fokus på at indsamle og fortolke data fra de tre filtersystemer, således at det bliver muligt at vurdere effekten af den enkelte filter komponent i forhold til den samlede effekt af hele filteret. Denne viden skal herudover anvendes i forbindelse med at der i AP3 sættes fokus på hvorledes omkostningseffektiviteten af filterne bør opgøres, afhængig af hvilke støtteordningsscenarier, der opstilles for anvendelsen af fosfor-filter fremadrettet. I denne forbindelse vil der også særligt blive lagt vægt på at identificere de barriere, der måtte være for at fosfor-filterne kan implementeres under de nuværende ordninger for P-afværge foranstaltninger og drænvirkemidler.

Endvidere vil AP4 fokusere på at øge kendskabet til filtersystemerne ved at afholde demonstrationsdage for relevante aktører. Effekt: Det forventes at fosforfilterne muliggør en udvidelse af det samlede vådlægningsareal af lavbundsjorde med 30.000 ha svarende til 450.000 tons CO2-ækv/år. Herudover kan en effektiv implementering af filterne medføre en kvælstof- og fosforreduktion på henholdsvis 1400 tons N/år og 50 tons P/år.

Projektresultater:

 

AP3

Barrierer for implementeringen af fosforfiltre 
Filternes implementeringspotentiale vil bl.a. være bestemt ud fra hvilke barrierer der findes for at tage filterne i brug på nuværende tidspunkt. Dette gør sig både gældende hvis filterne ønskes anvendt som en P-afværgeforanstaltning i forbindelse med vand- og klimaprojekter, men det er i lige så høj grad tilfældet hvis filterne ønskes anvendt som et drænvirkemiddel på højbundjorde. 

Delleverance. Fosforfiltre som omkostningseffektiv afværgeforanstaltning
Omkostningseffektiviteten af fosforfiltre sammenlignet med andre tiltag som også kan fjerne fosfor fra drænvand, grøfter og kulstofrige landbrugsjorder. Der er mange måder at filtrere, fjerne eller sedimentere fosfor på så det ikke kommer ud i vandmiljøet.

Demonstration af filter ved Løvenborg
Filtersystemet blev fremvist for forfølgegruppen, og de foreløbige resultater blev præsenteret og diskuteret.

Scenarier for støtteordninger 
Det er i 2024 uafklaret om det er muligt at opnå støtte til etablering af fosforfiltre i Vand- og klimaprojekter samt Klima Lavbund. Der er i dette notat reflekteret over implementeringen. 

 

AP4

Barrierer for etableringen og anvendelsen af fosforvirkemidler
Fosforudvaskningen kan være en udfordring i klimaindsatsen på lavbundsjorder og lokalt nogle steder i Danmark.

Faktaaark: Foslav - P-filterløsninger. Afværgeforanstaltninger mod fosfortab
Fakta arket FosLav – P-filterløsninger. Afværgeforanstaltninger mod fosfortab er indsat i landbrugsinfo artiklen: Er fosforfilter et muligt fremtidigt drænvirkemiddel?

Faktaark delt via Landbrugsinfo: Foslav - P-filterløsninger. Afværgeforanstaltninger mod fosfortab
Der findes flere forskellige virkemidler til at forhindre udvaskningen af fosfor til vandmiljøet. Transporten af fosfor via dræn og fra lavbundsarealer foregår som vandopløseligt fosfor og partikelbundet fosfor. De to typer fosfor skal tilbageholdes på forskellig vis, og kræver derfor forskellige typer miljøvirkemidler.

Følgegruppemøde d. 4. oktober 2024 - Dagsorden
Følgegruppemøde, hvor der blev snakket om, hvad næste trin skal være for at få filtrene implementeret.

 

 

 

 

 

 

Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.