Nedsættelse af kartoffelproduktionens klima- og miløpåvirkning
Projektansvarlig: Malte Nybo Andersen
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Projektets formål er at bidrage til implementering af virkemidler til reduktion af klima- og miljøbelastning ved dyrkning af kartofler, samt give kartoffelerhvervet mulighed for at være på forkant ift. kommende krav om ændrede dyrkningsprincipper. Dette gøres ved at udvikle praksisnær viden gennem forsøg, samle viden fra ind- og udland, samt ved at afholde en workshop omkring fremtidens grønne kartoffelproduktion.
Der er et øget fokus fra samfundet og storkunder om, at produkter fra landbruget, og i denne sammenhæng kartoffelstivelse, spisekartofler, pommes frites mv., skal være produceret bæredygtigt med lavest mulig klima- og miljøpåvirkning. Senest er interessen for den regenerative dyrkningsform øget markant med Carlsbergs udmelding om, at alle råvarer, som ender i Carlsbergs øl, skal komme fra regenerativt landbrug, og det forventes af flere B2B firmaer i fremtiden vil følge op med samme krav. Netop produktionen af kartofler udmærker sig ved at have den højeste pesticidbelastning af alle hovedafgrøder, samt en intens jordbearbejdning.
I AP 1 undersøges det, hvilke muligheder der foreligger kartoffelerhvervet for at øge kartoffelproduktionens grønne profil – herunder reducering af kartoffelproduktionens pesticidbelastning. Høj kvælstofudnyttelse med minimal risiko for tab af nitrat fra udvaskning, og lattergas fra jordens kvælstofkredsløb forventes i fremtiden at få et øget fokus.
Derfor vil der i AP 2 blive undersøgt, hvordan nitrifikationshæmmer bliver brugt optimalt ved dyrkning af kartofler, samt om placering af gylle kan øge kvælstofudnyttelsen.
I AP 3 bliver der lavet et litteraturstudie af kartoflens kvælstofudnyttelse og metoder til nedsættelse af udvaskningsrisiko ved dyrkning af kartofler. Hertil bliver det undersøgt hvordan nedbør og kaliumtal relateres ved udtagning af systematiserede jordbundanalyser, hvilket forventelig giver et praksisnært billede af kaliumudvaskning i perioden fra gødskning til fremspiring af kartoflerne.
De seneste år har markedet for biologiske midler været stærkt stigende, og det forventes at der i fremtiden vil komme endnu flere produkter på markedet. Generelt er kendskabet til produkternes effekt testet i et begrænset omfang, uden offentlig og uvildige tilgængelige resultater. Nogle af produkterne kan have en positiv effekt, når de bruges korrekt og under de rigtige forhold, men generelt har det været svært at frembringe sikre merudbytter eller øget kvalitet ved tidligere tests i Landsforsøgene. I AP 4 søges der derfor økonomi til at lave en forsøgsplatform for uvildig test af biologiske bejdsemidler og bladbehandlinger, hvor firmaer selv betaler for det egentlige forsøgsarbejde.
Cikadebekæmpelse er fortsat en af de nettoøkonomiske bedst rentable kemiske behandlinger, men kartoffelerhvervet har kun få aktive stoffer tilgængeligt til bekæmpelse, hvorfor der i AP 5 undersøges om det er muligt at substituerer med biologiske midler til bekæmpelse af cikader, samt om 2. behandling med acetamiprid er nødvendig.
Det forventes at projektet kan understøtte Kartoffelafgiftsfondens indsatsområde om at fremme en klima- og miljømæssig forsvarlig og bæredygtig kartoffelproduktion, hvilket vil gavne hele erhvervet og øge fokus på kartoflen som en klimavenlig og ernæringsrig plantebaseret fødevare.
Projektet vil bistå erhvervets mål om en reduktion af pesticidbelastning fra dyrkning af kartofler, hvilket forventelig vil fuldende historien om kartoflen som en bæredygtig fødevare med et meget lavt klimaaftryk og i fremtiden en gennemsnitlig pesticidbelastning på niveau med andre hovedafgrøder. En optimal implementering af nitrifikationshæmmer til 30-50 tons organisk gødning pr. ha i en gødningsplan til kartofler forventes at kunne nedbringe udledningen af drivhusgasser fra produktion med ca. 5,6-9,3 ton CO2-ævk.
Projektresultater: