Forebyggelse af kartoffelskimmel
Projektansvarlig: Lars Bødker
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Formålet er at sikre muligheden for fortsat at kunne bekæmpe kartoffelskimmel og dermed producere kartofler til stivelsesproduktion over de næste 5-10 år ved at kombinere virkemekanismer i svampemidler med resistente sorter.
Projektet består af fem arbejdspakker, som alle har fokus på forebyggelse af kartoffelskimmel ved hjælp af kemiske og biologiske svampemidler i kombination med sortsresistens.
I AP 1 er der fokus på skimmelbekæmpelse i almindelig dyrkede sorter med varierende grader af resistens. Der kommer imidlertid flere nye stivelsessorter på markedet med meget høj resistens som fx Fyone og Janick.
I AP 2 er der fokus på de mest resistente sorter og muligheden for en lavere indsats af svampemidler, samtidig med at midlernes virkemekanismer og sorternes resistensgener beskyttes. Som følge af forbuddet mod anvendelse af cyazofamid og udvikling af fungicidresistens overfor mandipropamid er der nu kun få effektive midler tilbage.
I AP 3 testes effekten af forskellige praksisnære antiresistensstrategier, hvor virkning af blandingspartner, altanering og variabel dosering på baggrund af skimmelvarsling bliver inddraget. Hvis der sker en øget resistensdannelse overfor fluazinam og oxathiapiprolin, er det nødvendigt at kende mulighederne, risikoen og omkostningerne (nettoøkonomisk) ved at behandle udelukkende med kurative midler (cymoxanil og propamocarb).
I AP 4 vil der derfor udføres forsøg, hvor der kun anvendes de to kurative midler i forskellige dosering igennem hele vækstsæsonen. Inddragelse af alternative midler (BCA'er og PRI'er) i kombination med et beslutningsstøttesystem kan måske nedsætte fungicidforbruget og samtidig reducere risikoen for fungicidresistens.
I AP 5 vil der ske en test af vækststimuleringsmidler overfor kartoffelskimmel på lige vilkår med almindelige svampemidler.
Projektet supplerer Kartoffelafgiftsfondens effektmål om at understøtte ved sygdomme i kartoffelavlen, hvor dyrkning af kartofler til stivelsesproduktion i Danmark på længere sigt er udfordret af kartoffelskimmel og manglen på resistente sorter og effektive plantebeskyttelsesmidler.
Projektet skal være med til at understøtte og fastholde produktionen af kartoffelstivelse og i bedste fald en vækststrategi på 5 pct. ved at udvikle og teste robuste strategier til forebyggelse af kartoffelskimmel i uvildige Landsforsøg.
Projektresultater: