Forebyggelse af kartoffelskimmel i stivelseskartofler

Projektansvarlig: Malte Nybo Andersen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. Kvartal 2026. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Formålet er fortsat at kunne fastholde produktionen af kartofler til stivelsesproduktion ved at nedsætte smittetrykket og forebygge kartoffelskimmel ved hjælp af en effektiv anti-resistensstrategi, som kombinerer virkemekanismer i kemiske og biologiske svampemidler med Rpi-gener i nye sorter.

Projektet består af fem arbejdspakker, som alle har fokus på forebyggelse af kartoffelskimmel ved nedsættelse af smittetryk samt ved at kombinere kemiske og biologiske svampemidler med sortsresistens (Rpi-gener). Historisk set har skimmel altid ændret sig, så den tilpasser sig sorternes resistens. Skimmelresistens har derfor stigende fokus blandt forædlere i hele Europa, og der introduceres nu løbende nye sorter med 1-2 nye resistensgener (Rpi-gener).

  • I AP 1 er der fokus på starttidspunktet for skimmelbekæmpelse i nye sorter med 1-2 effektive Rpi-gener i samarbejde med et større EU-projekt IPMorama. Dette gør det muligt for Danmark at deltage i projektet ved at gennemføre forsøg, der er sammenlignelige med dem, der udføres i Holland og Irland. Som følge af det planlagte forbud mod fluazinam med udgangen af 2026 er det nødvendigt at kende mulighederne, risikoen og omkostningerne (nettoøkonomisk) på kort sigt ved at behandle udelukkende med vejrbetingende doseringer af de tilbageværende midler mandipropamid, oxathiapiprolin, cymoxanil og propamocarb i de almindelig dyrkede sorter.
  • I AP 2 er der derfor fokus på forebyggelse af kartoffelskimmel ved brug af forskellige vejrbetingede doseringer og blandinger af svampemidler, så der kan udformes en robust anti-resistensstrategi. Fluazinam har i perioden 2023-2025 udgjort grundstammen i forebyggelsen af kartoffelskimmel. Forbuddet mod fluazinam gør det nødvendigt at kende mulighederne, risikoen og omkostningerne ved at behandle udelukkende med de tilbageværende kemiske og nye biologiske aktivstoffer i et bredt udvalg af sorter indeholdende forskellige Rpi-gener.
  • I AP 3 testes derfor forskellige lavinput skimmelstrategier i et matrix-forsøg indeholdende både kemiske og biologiske svampemidler i kombinationer med 5-7 sorter med 0-2(3) effektive Rpi-gener. Som et led i en anti-resistensstrategi er der behov for at anvende flere aktivstoffer i et mindre antal behandlinger fremfor få midler og flere behandlinger.
  • I AP 4 testes derfor alternative svampemidler, som anvendes i og uden for Europa, og som muligvis kan anvendes som nye blandingspartnere til allerede registrerede svampemidler. Integrated Crop Management (ICM) er vigtig i en langsigtet strategi for forebyggelse af kartoffelskimmel.
  • I AP 5 undersøges om værktøjet AgroScout har et potentiale for at kunne diagnosticere tidlig skimmel og dermed en hurtig indsats med kurative midler, men også som et værktøj til at se på betydningen af andre faktorer, der har betydning for skimmelangreb som f.eks. sortsvalg, sædskifte, geografisk placering mv.

Projektet supplerer Kartoffelafgiftsfondens to effektmål samt i særdeleshed indsatsområdet om bekæmpelse og forebyggelse af sygdomme, hvor dyrkning af kartofler til stivelsesproduktion i Danmark på kort sigt er udfordret af kartoffelskimmel og manglen på resistente sorter og effektive plantebeskyttelsesmidler.

Projektet skal være med til at understøtte og fastholde produktionen af kartoffelstivelse og i bedste fald en vækststrategi på 5 pct. ved at udvikle og teste robuste strategier til forebyggelse af kartoffelskimmel i uvildige Landsforsøg.

Projektresultater: