Krydsningskvier som naturplejere

Projektansvarlig: 
Per Spleth

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2022. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion:
Formålet er at forbedre økonomien og reducere klimabelastningen ved oksekødsproduktion fra naturpleje gennem effektiv anvendelse af krydsningskvier fremfor ammekvæg til produktion af højkvalitetskød. Målet er at demonstrere produktion af krydsningskvier i praksis og lave produktionsøkonomi- og klimaberegninger på denne produktionsform sammenlignet med alternative oksekødsproduktioner. Projektet vil opdrætte krydsningskvier (x-kvier) med fokus på udnyttelse af ekstensive græsarealer/naturpleje samt fastlæggelse af produktionsøkonomi og klimabelastning.

Der gennemføres tre aktiviteter i projektet:

  1. Demonstration af krydsningskvier som naturplejere, hvor det vil blive afprøvet, om x-kvier kan opdrættes på græs om sommeren, herunder på naturarealer, og græsensilage om vinteren og slutfedes primært med græs/græsensilage og valset korn 2-4 mdr. før slagtning for at sikre en god slagte- og spisekvalitet. Målet er, at græs og græsensilage udgør minimum 80 % af det samlede foder fra 6 mdr. til slagtning ved 16 til 24 mdr.
  2. Produktionsøkonomisk opgørelse af krydsningskvieproduktion med naturpleje, hvor økonomien for x-kvier som naturplejere vil blive sammenlignet dels med intensiv x-kvieproduktion dels med ekstensiv kødproduktion med kødkvægsracer, hvor naturpleje også indgår.
  3. Sammenligning af krydsningskvier med naturpleje med relevante alternativer samt formidling af resultater, hvor der gennemføres en teoretisk beregning af det samlede klimaaftryk pr. kg oksekød med sammenligning til klimaaftrykket ved kødproduktion baseret på ammekvæg samt ved intensiv slagtekalveproduktion med x-kvier. Der vil blive afholdt informationsmøde på en bedrift, der bruger x-kvier til naturpleje. Her vil være indlæg om management, økonomi, klima og naturplejens påvirkning af biodiversitet på arealerne.

Effekterne forventes at være bedre økonomi både i kødproduktion baseret på kødkvægskrydsningskvier og i naturpleje samt en mere klimavenlig oksekødsproduktion gennem øget brug af effektive x-kvier, fremfor ammekøer med kalve til naturpleje.

Projektresultater:

Case: Køber ammetanter med 2-3 krydsningskalve ved siden 
Mads Volmar supplerer økologisk ægproduktion og planteavl med indkøb af 14 dage gamle Jersey x

Case: Mælkeproducent opfeder krydsningskvier og krydsningsstude på naturplejearealer 
Erling Bonde opfeder kødkvægskrydsninger fra sine 700 økologiske Holsteinkøer på naturplejearealer

Case: Ole bytter Hereford ud med kødkvægskrydsninger 
Ole Jacobsen fra Vildbjerg er i gang med at bytte Hereford ud med krydsningskalve. Han får kalve og ammetanter fra to forskellige bedrifter og opfeder 2-3 hold kalve på hver ammetante. 

Video: Krydsningskvier som naturplejere
Video fra Ole Jacobsens gård i Vildbjerg

Krydsningskvier er fremtidens slagtekalve 
Præsentation fra Kvægkongres 1. maj 22

Krydsningskvier skal udkonkurrere importeret oksekød 
Med det nye koncept Premium Kvier håber Danish Crown at kunne tage kampen op mod importeret rødt oksekød.

Krydsningskvier som naturplejere 
Interview fra Magasinet Kødkvæg med Per Spleth

Krydsningskvier som naturplejere: Hvordan påvirker det biodiversiteten? 
Der er stor mangel på græssende dyr i den danske natur, og derfor kan opfedning af krydsningskvier på naturarealer være en del af løsningen for at afhjælpe tilbagegangen i biodiversiteten.

Krydsningskvier som naturplejere - effekt biodiversitet 2022
Fagligt notat af Rikke Rørby Graversen

NOTAT: Krydsningskvier som naturplejere 
Beskrivelse af de tre medvirkende økologiske besætningers dyr og produktionsforhold

Notat: Krydsningskvier som naturplejere
Opgørelse af slagteresultater for 2022