Bestemmelse af emission og sprednig af lugt fra kvægstalde

Projektansvarlig: Anne Lindstrøm Hansen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion:
Indeværende projekt vil tilvejebringe data og viden, som kan bidrage til at sikre en videnskabeligt redelig behandling af ansøgninger om etablering og udvidelse af kvægejendomme, så nødvendige strukturtilpasninger i branchen ikke bremses af usaglige data eller beregningsmetoder.
Projektet planlægges over en to-årig periode. I 2023 gennemføres følgende primære aktiviteter:
• Der udføres kemiske lugtmålinger med PTR-MS (”state of the art”) i og omkring 1-2 kvægstalde. Der er belæg for at antage, at en del betydende lugtstoffer ikke udbredes så langt som beregnet i Miljøstyrelsens OML-model. Det undersøges, om antagelsen af lugt som en passiv gas baseret på odour units (OUe/s/DE) er rimelig. Dette skal udbygge det allerede indhentede datamateriale fra et mindre projekt (”Bestemmelse af lugtudbredelse fra kvægstalde”, 2021, støttet af Mælke-afgiftsfonden), som indikerede, at størstedelen af de betydende lugtstoffer har en mindre udbredelse end beregnet.
• Lugtemissionstal, som anvendes i reguleringen af kvægejendomme, er baseret på yderst sparsomme og udenlandske data. Der udføres lugtmålinger i 2-4 kvægstalde. Det forventes, at projektets resultater vil kunne bidrage med ny værdifuld viden omkring lugt fra kvægejendomme og håndtering heraf samt eventuelt fremme en justering af den nuværende metode til lugtberegning, som forventes at overestimere lugtkoncentrationen over større afstande.

Projektresultater:

Procedurebeskrivelse
Arbejdsplan for Emission og lugtudbredelse fra kvægstalde 2023

Målepunkter
Skema til udfyldelse af målepunkter

Foreløbige resultater
Resultater fra 2023