Ny viden - Bedre smittebeskyttelse
Projektansvarlig: Betina Tvistholm
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion:
Formålet med projektet er at forbedre smittebeskyttelsen på danske kvægbedrifter for derigennem at kunne eliminere eller reducere
forekomsten af smitsomme kvægsygdomme som bl.a. Salmonella Dublin.
Projektet vil belyse to meget centrale områder inden for
smittebeskyttelse, hvor der indtil nu er meget lidt evidensbaseret viden under danske forhold.
Aktiviteterne er delt i tre arbejdspakker:
1) Klarlægning af risici der er forbundet med transport på og mellem kvægejendomme med fokus på transport af levende dyr samt generelt køretøjer mellem besætninger.
Der udføres bakteriologiske test af dæk samt et feltstudie blandt vognmænd, der transporterer levende kvæg.
2) Afklaring af, hvorvidt stære udgør en risiko for at transportere Salmonella Dublin mellem kvægbesætninger, og hvilke muligheder eksisterer for at holde dem ude af stalden.
I besætninger med mange stære indfanges og udtages der prøver fra stære for at undersøge, hvorvidt Salmonella Dublin findes.
3) Opstilling af konkrete anbefalinger for smittebeskyttelse til landmænd og relevante interessenter med tilknytning til erhvervet på baggrund af den opnåede viden.
Projektets aktiviteter vil bidrage til implementering af bedre smittebeskyttelse i danske kvægbesætninger.
Projektet forventes at nedbringe antallet af besætninger, der nysmittes med Salmonella Dublin med 50 %.
Projektresultater:
AP1
Logistik og smittebeskyttelse
Under årets grovfoder ekskursion deltog Malene Budde og Betina Tvistholm med et kort indlæg omkring smittebeskyttelse og færdsel omkring ejendommene.
Der blev taget udgangspunkt i den besøgte besætning og brugt denne som eksempel. Ting som placering af gylletank, DAKA plads, udlevering af dyr samt tydelig skiltning omkring
ejendommen blev præsenteret.
Litteratur om smitterisiko og transport
Et kort notat hvori den relevante litteratur omhandlende smittespredning via transportmidler samt risikoen for spredning af salmonella via transport gennemgåes.
AP2
Undersøgelse: Kan stære sprede salmonella mellem kvægbedrifter?
Nu skal det undersøges, om stære kan spille en rolle i spredningen af Salmonella Dublin mellem kvægbesætninger.
Du kan bidrage med din viden ved at besvare et spørgeskema.
KvægLyt episode 10
Podcastindslag om undersøgelsen
Facebookopslag L&F Kvægs FB-side
Opslag om KvægLyt indslag vedr. stæreundersøgelsen
Spørgeskema om stære og kvægbesætninger
I september blev et spørgeskema sendt ud via email til alle kvægbruger i DMS.
Spørgeskemaets formål var at opnå en større viden omkring stære i danske kvægbesætninger og hvilke muligheder der er forsøgt i forhold til at skræmme fuglene væk fra besætningerne. Resultaterne fra spørgeskema-undersøgelsen offentliggøres senere.
Litteratur om stære, salmonella og kvæg
Notat på fuglelitteratur