Risikostyring af sundhed i store besætninger

Projektansvarlig: Malene Budde

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2024. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion:
Projektets formål er at nedsætte risikoen for introduktion af smitsomme sygdomme, samt hurtigere inddæmning og sanering ved eksisterende smitte på store kvægbesætninger.
Det skal ske ved, at 1) forbedre logistik og smittebeskyttelse i større besætninger. Der indsamles viden om logistik og smittebeskyttelse. Det omsættes til konkrete anbefalinger/tjeklister, der afprøves i teams sammen med dyrlæge/rådgiver og landmand i den indledende byggefase.
2) Udvikle sundhedsovervågningsprogrammer målrettet den enkelte besætning. På den måde kan besætningen få en Early warning i tilfælde af smitsom sygdom.
Det sikrer hurtig indgriben med færre tab. Med inspiration fra blandt andet grisesektoren (Svin, Objektiv Sundhedsovervågning) udvikles en model for kvægbesætninger, der afprøves i enkelte besætninger.
3) Sikre mere sikkert indkøb af dyr til besætningen i forbindelse med udvidelse. Der udarbejdes en guide til indkøb af dyr, hvor sundhedsovervågning i leverandørbesætningen inddrages til at nedbringe risikoen for introduktion af smitte.
Effekterne vil være en lavere risiko for introduktion af smitte samt bedre mulighed for at inddæmme eksisterende smitsomme sygdomme. Da en del stalde står for at skulle ombygges eller der skal bygges nyt frem mod 2034, vil det være en gylden mulighed nu, for at opprioritere logistik og smittebeskyttelse i de danske kvægbesætninger. Sundhedsovervågning på besætningsniveau giver mulighed for hurtig indgriben og derved begrænse tab. Overvågningen kan også anvendes til at gøre det mere sikkert at købe dyr ind.

Projektresultater:

Interview af landmænd, entreprenører og staldinventarfirmaer
Notat på baggrund af besøg og interview af 9 landmænd, der enten står midt i en byggeproces eller inden for de seneste år har bygget nyt staldanlæg. Derudover er der interviewet 3 entreprenører, der tegner og bygger mange kvægstalde og endelig interview af 2 staldinventarfirmaer, der spiller en stor rolle i indretningen af stalden. 

Logistik og smittebeskyttelse 
Indlæg om logistik og smittebeskyttelse givet til Grovfoderekskursionen 2024 for ca. 500 deltagende landmænd og rådgivere.
Fokus var på logistik på bedriften samt betydningen af transport som vektor for at flytte smitte rundt. 

Opslag Facebook marts 2024
Opslag på facebook, hvor der søges efter mulige projektdeltagere

Spørgeramme brugt til interview af landmænd
Spørgeramme, der blev anvendt under interview af landmænd i forhold til byggeprocessen.