Måling og reduktion af metan i praksis (METAKS)
Projektansvarlig: Nicolaj Ingemann Nielsen
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. Kvartal 2026. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Projektets formål er at styrke dansk mælkeproduktions position i forhold til metan-udfordringen ved at være ”first mover” på nye foderadditiver, fodermidler og fodringsstrategier gennem hurtig og smidig implementering i praksis.
Projektets aktiviteter omfatter identificering og installation af robust og validt måleudstyr til måling af metan i praksis på danske malkekvægbedrifter. De udvalgte bedrifter vil dække både Holstein og Jersey samt konventionel og økologisk mælkeproduktion. Der gennemføres praksisforsøg med metan-reducerende foderadditiver, fodermidler og fodringsstrategier, hvor der måles metan på et stort antal individuelle køer med henblik på at opnå størst mulig reduktion i metan. Tildelingsmåden og kombination af foderadditiver/ fodermidler vil blive belyst under praktiske forhold, da de oftest skal tildeles i små mængder. Der vil blive udarbejdet vejledninger, videoer og afholdt åbent hus-arrangementer for at klæde danske mælkeproducenter bedst muligt på til at opnå reduktioner i metan-udledningen fra køerne.
Projektets effekter vil på kort sigt gøre danske mælkeproducenter klar til at implementere metan-reducerende foderadditiver i foderrationen og på længere sigt bidrage til udvikling af nye metan-reducerende foderadditiver og fodringsstrategier, som til sammen kan bidrage med en reduktion på op mod 1,2 mio. tons CO2e.
Projektresultater:
Driftleder har fundet alternativ til Bovaer: Vi kan endda dyrke det på marken
Artikel i LandbrugsAvisen d. 24 juni 2026.
Erfaringer fra praksis og vejen videre - Bovaer
Præsentation i forbindelse med seminar; Bovaer- fra klimaløsning til kritikk, NMBU (Norge) - feb. 2026
Metan reducerende fodring
Gårdrapport maj 2026.
NorFor - status and future development
Indlæg afholdt ved Nordic Feed Science Conference, 9-10 juni 2026 på SLU, Uppsala, Sverige, hvor slides 19-21 & 26-27 omhandler resultater fra dette projekt.
Program: Seminar NMBU (Norge)
Feb. 2026
Rådgiver: Rapsfrø er en mulighed til at opfylde reduktionsmål
Artikel i LandbrugsAvisen d. 23 juni 2026.