Optimering af kvælstofgødskningsstrategier for at sikre kvalitet og udbytte

Projektansvarlig: Julie Therese Christensen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. Kvartal 2026. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Formålet med projektet er at videreudvikle og optimere kvælstofgødskningsstrategier i raps og korn for at sikre højest mulig kvalitet og udbytte i hver enkelt mark. Dette for at imødegå den fortsatte store fokus på optimering af gødningsanvendelse for både at minimere risikoen for kvælstofudvaskning samt sikre det bedst mulige økonomiske resultat, da kvælstof fortsat er den dyreste faktor ved dyrkning af korn og raps.

Projektet indeholder følgende aktiviteter: Afprøvning af metode til at sikre, at brødhvede har et tilstrækkeligt højt proteinindhold. I brødhvede kan der være behov for at sengødske for at hæve proteinprocenten til et tilstrækkeligt niveau. I 2024 er der i regi af Landsforsøgene lavet en indledende undersøgelse af en rodekstrationsmetode, som kan bruges til at forudsige proteinindholdet i hvede. Den foreløbige undersøgelse viser, at der er en god korrelation i mellem forudsagt og målt proteinindhold. Dog er det tydeligt, at metoden kræver kalibrering til danske forhold. Efterårssåning af vårbyg vinder i disse år indpas, og der er for nuværende ikke klarhed over, hvordan det påvirker kvælstofbehovet. Aarhus Universitet har i et notat skrevet, at da der ikke foreligger et forsøgsgrundlag, kan kvælstofnormerne ikke justeres til at ramme et eventuelt større behov pga. et større udbyttepotentiale. Der er behov for at anlægge forsøg, som kan belyse, om behovet er større ved såning om efteråret. Hver vækstsæson udvikler sig forskelligt, og nogle år er der meget tørt – andre år meget vådt. Det er essentielt for de beslutninger, som skal tages i løbet af vækstsæsonen om gødningstildeling; både mængder og delingsstrategier, at der hvert år udføres forsøg, hvor vi kan blive klogere på dynamikkerne under forskellige klimatiske forhold. Derfor gennemføres kvælstofstrategiforsøg i vårbyg og vinterhvede.

I projektet er der synergi imellem metoden til bestemmelse af proteinprocent samt delingsstrategier, da samme forsøg kan bruges til at belyse de to emner. I vinterraps er der et stort potentiale for at forbedre gødskningen, da forsøg viser, at der i efteråret er et væsentligt lavere behov, end det der tilføres i praksis. Ligeledes er det også observeret, at behovet i foråret varierer rigtig meget. Der er udviklet en model til at forudsige dette, men for nu baserer den sig kun på to års data, og der er behov for at øge forsøgsgrundlaget, så modellen kan opnå en bedre kvalitet.

I det regenerative landbrug er der fokus på minimering af brug af kvælstofgødning, og det siges, at hvis jorden dyrkes regenerativt, så er behovet for kvælstof mindre. For at belyse, om de regenerative praksisser påvirker kvælstofbehovet, vil der i projektet anlægges en række nulparceller (areal i marken uden kvælstofgødning) i både marker som gennem en længere årrække har været dyrket regenerativt samt marker, som ikke har. I disse marker følges kvælstofoptagelsen over vækstsæsonen, hvor at bestemme, hvor meget markerne selv stiller til rådighed.

Projektet forventes af have følgende effekter: Projektet forventes at forberede kvælstofbehovsfastsættelsen og dermed reducere kvælstofudvaskningen. Der forventes en reduktion på 1-2 kg N/ha svarende til mellem 5.500-11.100 tons mindre kvælstofudvaskning. Ligeledes forventes dækningsbidraget øget på 20 % af brødhvede arealet, samt i det resterende areal af vårbyg og vinterhvede.

Projektresultater: