Ny kalkningsstrategi ved klimaafgifter på kalk

Projektansvarlig: Julie Therese Christensen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. Kvartal 2026. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Formålet med projektet er at udvikle en kalkalgoritme og kalkningsstrategi, som kan give en besparelse på kalkforbruget, er optimeret til en betydelig afgift på kalk, og som skal sikre, at udbytte og markens frugtbarhed består samtidig med, at der opnås en reduktion i udledningen af klimagasser.

Fra 2027 er det politisk vedtaget at indføre en klimaafgift på kalk, som vil fordoble prisen på kalk. Hvis det udløser en besparelse i kalkforbruget uden at kalkningsstrategien ændres, vil det medføre en reduktion i jordens frugtbarhed og dermed en udbyttenedgang. Det forventes, at kalkforbruget kan reduceres ved en bedre kortlægning af variationen i jordens pH (reaktionstal, Rt). Samtidig forventes det, at forbedring af jordstruktur kan opnås på andre måder end ved kalkning, hvilket vil reducere kalkforbruget. Den nuværende kalkningsstrategi bygger på 30-50 år gamle forsøg. Dette forsøgsgrundlag gennemgås i nærværende projekt og suppleres med de få nye forsøg og undersøgelser, der er gennemført i de senere år. De danske anbefalinger sammenlignes med anbefalinger i andre nordvesteuropæiske lande. Landsforsøg siden 1992, hvor der er sammenhørende registreringer af Rt, tekstur og udbytte, analyseres for at undersøge, om optimale niveauer for Rt (tilstræbt Rt) kan identificeres. I en række marker analyseres sammenhængen mellem Rt, tekstur og biomasseindekset på forskellige tidspunkter. Aarhus Universitet gennemfører en analyse af, hvorvidt kortlægningen af variationen i Rt inden for marken kan forbedres i forhold til udtagning af jordprøver i et 100 meter-grid, som typisk anvendes i dag. Metoden kan være inddeling af marken i ensartede zoner baseret på nye højopløselige digitale jordbundskort, topografi m.v. Det afprøves, om anvendelsen af forskellige jordsensorer kan være et værdifuldt input til zoneinddelingen. En af begrundelserne for kalkning på lerjord er hensynet til jordstruktur. Derfor er den nuværende anbefaling, at den tilstræbte Rt på lerjord skal være højere end på sandjord, men denne sammenhæng er dårlig belyst. En måde at spare kalk på er, hvis hensynet til struktur kan løses på anden vis.

I projektet gennemføres demonstrationer på fem lokaliteter, hvor effekten af tilførsel af gips og biokul sammenlignes med tilførsel af kalk. Effekten måles i form af biomassemålinger fra satellit. Samtidig måler Aarhus Universitet effekten på jordstrukturen. Projektet resulterer i, at der udarbejdes en ny kalkningsvejledning og ny kalkalgoritme, der kan implementeres i software til beregning af elektroniske kalkkort.

Resultaterne i projektet forventes at kunne resultere i en besparelse i kalkforbruget på 100.000 ton kalk, svarende til ca. 20 pct., uden at det går ud over udbytte eller kvalitet. Det vil medføre en besparelse for landbruget på ca. 60 millioner kroner årlig, hvoraf halvdelen er besparelsen er som følge af den forventede klimaafgift. Besparelsen i kalk vil efter de nuværende opgørelsesmetoder give en reduktion i udledning af CO2 på 44.000 ton pr. år. Desuden forventes en lille forøgelse af udbytter samt mindre tab af kvælstof og fosfor - effekter, som ikke er kvantificeret.

Det forventes, at resultaterne kan blive implementeret hurtigt efter projektets afslutning og få stor udbredelse i praksis, da hovedparten af landbrugerne kalker efter SEGES Innovations kalkalgoritme.

Projektresultater: