Prognoser for vurdering af bedriftens fremtidige økonomiske situation

Projektansvarlig: Morten Nyland Christensen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Formålet er at give landmanden en række velkvalificerede bud på, hvordan bedriftens resultat vil udvikle sig i forskellige scenarier, som kan danne grundlag for prioritering af de mest rentable aktiviteter. Målet er en prototype på et prognoseværktøj, som landmanden kan anvende i en beslutningssituation. Prognoseværk-tøjet vil indeholde en række forskellige relevante scenarier baseret på bedriftens aktuelle resultater.

Der udvikles og afprøves en prototype på et prognoseværktøj, som skal give landmanden mulighed for at vurdere de fremtidige økonomiske konsekvenser i en beslutningssituation, hvor der er flere alternative løsninger i spil. Prototypen vil fx kunne anvendes, når landmanden – med udgangspunkt i de konkrete resultater og aktuel status – skal vurdere, om der skal ske korrigerende indsatser i fx produktionen eller på omkostningssiden. Det sker med udgangspunkt i en række forskellige beslutningsscenarier, der afdækkes i samarbejde med en gruppe af landmænd.

For hvert beslutningsscenarie beskrives behovet for data, og der foretages en kvalificering af det eksisterende datagrundlag med henblik på at udvikle en prognosemodel for det pågældende scenarie. Baseret på bedriftens egne og andre bedrifters datasæt udvikles prototypen, som skal give landmanden en række forslag til, hvad der kommer til at ske fremadrettet, og hvordan det vil påvirke bedriftens resultat. Forslagene vil tage udgangspunkt i bedriftens muligheder og i forventningerne til udviklingen i fx priser på både kort og langt sigt. Modellen anvender avancerede matematiske modeller og kunstig intelligens, og derfor udarbejdes en vejledning i brug af prototypen, som skal sikre, at landmanden opnår den ønskede økonomiske effekt. Igennem projektperioden vil viden og delresultater, der opnås igennem projektets aktiviteter, blive formidlet løbende.

Effekten er, at landmanden vil få en væsentlig forbedret mulighed for at træffe de mest rentable beslutninger om de kommende handlinger og aktiviteter på bedriften. Det vil have positiv effekt på bedriftens økonomiske resultat og vil sikre bedriftens fremtidige konkurrenceevne.

Projektresultater:

AP1

Afdækning og beskrivelse af typiske beslutningssituationer
Dette notat har fokus på de behov som landmændene selv ser, og er et supplerende notat til et et notat af samme navn fra 2021.

Landmænds ønsker til beslutningsgrundlag samt en faglig beskrivelse
Dette notat bygger videre på notatet ” Afdækning af landmænds typiske beslutningssituationer”.

AP2

Databehov til fremtidsscenarier og kvalificering af eksisterende datakilder
Dette notat bygger videre på notaterne ”Afdækning af landmænds typiske beslutningssituationer” og ”Landmændenes ønsker til beslutningsgrundlag, samt en faglig beskrivelse af det optimale beslutningsgrundlag”.

AP3

 

AP4

Beskrivelse af prototypens forudsætninger og datakilder
Beskrivelse af de delelementer der udgør den prototype der er arbejdet på. Modellen giver en fremtidig fremstillingspris, der kan anvendes til beslutninger om fremtidig produktion.

Overvejelser omkring model- og metodeanvendelse
Gennemgang af modeller og metoder der kan udgøre en bagvedliggende motor til at kunne give et stærkt grundlag til at tage beslutninger for landbrugsbedriften.

Prototype på beregningsmodel til prissættelse på grovfoder
Model til at finde optimeringsprisen på grovfoder, hvilket er en pris der kan få  kvæg- og planteavler til at handle sammen.

AP5

 

AP6

 

AP7

Behold eller sælg et hold smågrise?
SEGES har udviklet et værktøj til at vurdere, hvilke noteringsændringer der er nødvendige, for at skabe økonomi i at producere et hold slagtegrise frem for at sælge smågrise.

Beregn individuel pris ved handel med grovfoder
Køber og sælger af grovfoder kan med denne beregner få hjælp til at fastsætte en handelspris. Den fastsætter optimeringsprisen ud fra individuelle forhold, hvis der specificeres lokale prisniveauer på afgrøder, gødning og andre væsentlige faktorer.

Brug beregner til at finde rette pris på grovfoder
Video med opfordring til at benytte grovfoderprisberegner.

Få hjælp til at finde den rigtige pris på grovfoderet
Artikel bragt i DLBR Slagtekalve nyhedsbrev august 2022.

Handelsprisen på majshelsæd påvirkes af prisen på korn, udbytte og gylletildeling
Beskrivelse af relevante faktorer der påvirker prisen på grovfoder, samt følsomhedsberegninger på de vigtigste. Artikel bragt i magasinet Kvæg august 2022.

Indlæg på grovfoderekskurssion
Billeder og program fra indlæg om grovfoderpris. 

Indlæg på Koviden 5 december
Præsentation om grovfoderpriser, og hvordan de anvendes.

Indlæg på SLF budgetmøde 16 september
Præsentation af prognosevæktøjer til brug i budgetsæsonen.

Køb af grovfoder - find rette pris
Opfordring til at benytte grovfoderprisberegner, når du køber grovfoder.

Køb og salg af grovfoder - find rette pris
Opslag målrettet ejerledere, der har ansvar for køb eller salg af grovfoder.

Landmand bruger beregner til at finde pris på grovfoder
Landmand Christian Højgaard fortæller om beregner.

Ny prisberegner på grovfoder
Som kvægbruger får du et unikt redskab til at finde den rigtige pris, hvis du skal købe grovfoder af en anden landmand - Artikel i Kvægnyt 15 -26-08-22.

Overvejelser omkring optimal slagtevægt nu
Forskellige forudsætninger - og beregningsmetoder - afgør det optimale slagtetidspunkt - Artikel bragt i DLBR Slagtekalve nyhedsbrev maj 2022.

Salg af grovfoder - hjælp til at finde rette pris
Opfordring til at benytte grovfoderprisberegner, når du sælger grovfoder.

SEGES: Ny beregner skal hjælpe med prissætning af grovfoder
Svingende kornpriser gør det vanskeligt for planteavlere og mælkeproducenter at aftale en fair pris for handel med grovfoderet. Prissætningen bliver hjulpet på vej at let og tilgængelig og gratis beregner. Artikel brag på Maskinbladet.dk 22. aug. 2022.

Sælg grisene, hvis de ikke kan betale for kornet
En 'Griseberegner kan hjælpe med beslutningen, om det bedst kan betale sig at fede smågrise op selv. Artikel brag i landbrugsavisen 18. juni 2022.

Sådan beregner du selv din pris på grovfoderet
Artikel i landbrugsavisen d. 20.08.22 omkring ny grovfoderprisberegner.

Video grovfoder pris med mony
Video optaget hos landmand, der fortæller om fordelene ved at benytte bregner til grovfoderpris.