Mod en klimaneutral planteproduktion
Projektansvarlig: Henrik Vestergaard Poulsen
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Formålet med projektet er at reducere klimabelastningen fra dansk planteavl. Målet er at skabe det nødvendige faglige fundament for en klimaneutral dansk planteproduktion, samt at sikre effekt- og omkostningsoptimeret implementering af klimavirkemidler. I AP1 sættes fokus på lattergasemissioner fra markfladen. Der arbejdes med at skabe et grundlag for indførelse af differentierede lattergas-emissionsfaktorer. Det undersøges hvilke relevante data, der findes på lattergasemissioner i Danmark, som kan understøtte arbejdet med nationale, differentierede emissionsfaktorer. Der programmeres desuden første version af et risikostyringsvæktøj for lattergasemissioner, og værktøjet præsenteres ved en konference. AP2 afsluttes i 2021 og viden derfra anvendes i AP3, hvor der arbejdes med hvordan nøgletal for markens klimabundlinje kan fremskaffes og vises. I AP4 foretages scenarieberegninger på baggrund af regeringens forventede klimaudspil, og i AP5 formidles information om landbrugets klimaudfordringer og virkemidler til landbrugsrådgivere og landmænd gennem faglige medier, digitale kanaler og ved præsentationer i forbindelse med faglige arrangementer. Effekten af projektet på kort sigt er en større viden om klima og virkemidler blandt konsulenter og landmænd, og effekten på lang sigt vurderes til at være en reduktion på ca. 20 % af lattergasudledningen fra udbringning af gødning samt at der udføres klimaregnskab for 85% af det danske landbrugsareal.
Projektresultater:
AP1
Præsentation af resultater fra test af N2O-risikostyringsværktøj
Der vises resultater fra simuleringer foretaget med en testversion af N2O-risikostyringsværktøjet. Beregningerne lavet for en række scenarier som funktion af klima, jordtype og dyrkningspraksis,