Klimavenlige, lokalt producerede planteproteiner som forbrugernes foretrukne mad (KlimaMad)

Projektansvarlig: Jon Birger Pedersen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Formålet er at reducere klimaaftrykket ved at øge produktionen af planteprotein, som kan efterkomme en stigende efterspørgsel efter lokalt producerede planter og planteprotein til humant konsum. Målet er at udvikle den faglige baggrund for at øge produktion og afsætning af lokalt dyrkede landbrugsafgrøder, der kan medvirke til at dække den fremtidige efterspørgsel efter planter til fødevarer. Der arbejdes på at udvikle mulighederne for at dyrke og afsætte lokalt producerede ærter, hestebønner, lupiner, linser og kikærter til humant konsum. Der arbejdes både under økologiske og ikke-økologiske dyrkningsbetingelser, og der arbejdes dels forsøgsmæssigt med at belyse og optimere mulighederne for at dyrke afgrøderne, hvoraf ikke mindst linser, kikærter og til dels lupiner er relativt ukendte under danske dyrkningsbetingelser. Der gennemføres et intensivt forsøgsarbejde med sorter af de forskellige arter af bælgsæd både under økologiske og konventionelle dyrkningsbetingelser, der arbejdes også med ukrudtsbekæmpelse under økologiske betingelser. Der gennemføres forsøg med planteværnsmidler og gødning under konventionelle dyrkningsbetingelser. Der gennemføres et litteraturstudie for at afdække udfordringerne med sygdomme og skadedyr i afgrøderne. Der arbejdes på at udvikle en livscyklusanalyse (LCA) for afgrøderne, med henblik på at udvikle og fremme en skånsom fødevareproduktion. For udvalgte cases indsamles data til miljøvurdering af ressourceforbruget i hele værdikæden. Projektet bidrager til en reduktion i udledning af klimagasser svarende til ca. 16.600 tons CO2-ækv. på kort sigt og til at øge forsyningen med lokalt producerede proteinafgrøder til humant konsum.

Projektresultater: