Landskabelige tiltag til forbedring af miljøet (BioScape)
Projektansvarlig: Irene Asta Wiborg
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion:
Projektets formål er at finde og forbedre synergier mellem biodiversitet, klima og miljø via lokalt samspil og ved hjælp af multifunktionel jordfordeling. Målet er at udvikle og demonstrere værktøjer og fremgangsmåder for multifunktionel jordfordeling i tre demonstrationsområder og inddrage landmænd i processerne frem mod konkret jordfordeling.
Projektet, som denne ansøgning knytter sig til, er EU-LIFE projektet BioScape.
BioScape bidrager til udvikling af værktøjer og metoder til multifunktionel jordfordeling, så der sikres bedst mulig landskabsplanlægning. Der arbejdes med at sikre landmændenes produktionsforhold ved hensigtsmæssige jordfordelingsprocesser, som skaber synergier mellem de forskellige hensyn i tre områder i Danmark.
I de i tre demonstrationsområder vil biodiversitet være et omdrejningspunkt men med fokus på, at der skal skabes synergier til hhv. at reducere næringsstoftilførsel til en sø, til at nedbringe påvirkning af grundvandet og til at reducere risiko for oversvømmelse. Projektet indarbejder et beslutningsstøtteværktøj for konsulenter og udvikler og operationaliserer nye forhandlings- og procesmetoder i den faciliterende proces for landmænd i de tre tilknyttede demonstrationsområder. Alle aktiviteter hviler på baseline analyser af klima-, miljø- og biodiversitetselementer i de tre områder og effektevalueres efter implementering. Der skabes formidling til landmænd og landbrugselever om jordfordeling mhp. multifunktionelle jordfordelinger som planlægningsværktøj til skabelse af robuste landbrugsvirksomheder i samspil med bæredygtig udvikling.
Projektet udfører konkrete tiltag for klima, miljø og biodiversitet i landskabet i de tre demonstrationsområder, så de udviklede og demonstrerede værktøjer og fremgangsmåder til jordfordeling, vil i projektet virke i reelle jordfordelinger med konkrete målbare effekter for biodiversitet, klima og vandmiljø. Det forventes, at de nye metoder til forhandlinger i jordfordelingsprojekter kan bidrage til naturforbedringer og klimagasreduktioner på 1500 ha i de tre demonstrationsområder.
Projektresultater:
AP5
Notat: Anbefaling til genopretning af tidligere landbrugsarealer til natur
I alle tre delområder i Biocape er det et ønske at udtage landbrugsarealer, som skal omdannes til ny na-tur med høj biodiversitet (LIFE BioScape).
AP6
Opmærksomhedspunkter i forbindelse med jordfordeling
Der er brug for multidisciplinær rådgivning i strategisk perspektiv for alle landmænd og øvrige lodsejere, og udfordringen er at få denne rådgivningsproces i gang parallelt med den formelle jordfordelingsproces.
AP7
Fra Landbrugsjord til natur - effektive tiltage for biodiversitet
Oplæg om biodiversitet og græsning til lodsejermøde ved Byn 26. januar 2023.
Græsning af naturområder
Oplæg om biodiversitet og græsning til lodsejermøde i Aastrup Kær 14-09-2023
AP9
Kort til brug i undervisning om jordfordeling - fiktiv case
Beskyttelsesinteresser i projektområdet.
Kort til brug i undervisning om jordfordeling - fiktiv case
Fiktive jordejere og deres interesser.
Notat om definition på natur og græs
Definitioner til brug i spil om jordfordeling til undervisning af landbrugsskoleelever.
Staldtips til jordfordeling
Artikel om opmærksomhedspunkter i jordfordeling.