Konsulentordning om facilitering af kollektive miljøvirkemidler ”Udtagningskonsulenter”

Projektansvarlig: Simon Rosendahl Bjorholm

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2024. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion:

Formål
Projektets formål er at udtage og vådgøre så mange lavbundsjorder som muligt og etablere frivillige kollektive miljøvirkemidler, som vedtaget i forbindelse med ’Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug’ (Landbrugsaftalen, 2021). Dette gøres ved, at udtagningskonsulenterne skal skabe øget interesse blandt lodsejere for at indgå i udtagningsprojekter og agere bindeled til kommuner, Vandoplandsstyregrupper og andre aktører samt drive opstarten af projekterne.

 

Aktiviteter
Projektet bygger videre på det eksisterende set-up med udtagningskonsulenter fordelt i hele landet samt et projektsekretariat ved SEGES Innovation. Udtagningskonsulenterne gennemfører en landsdækkende, opsøgende indsats blandt lodsejere, der har mulighed for at indgå i udtagningsprojekter, med information om ordningerne, herunder krav og forpligtelser, man som tilsagnshaver skal leve op til. I dialog med kommuner, Vandoplandsstyregrupper (VOS’er), Naturstyrelsen og andre aktører koordinerer udtagningskonsulenterne indsatsen, så det er de mest optimale projekter, der gennemføres. Udtagningskonsulenterne yder den nødvendige bistand til lodsejere med ansøgning om og etablering af minivådområder samt ansøgning om tilskud til Klima-Lavbundsprojekter, hvor lodsejerne selv er tilsagnshavere. Udtagningskonsulenterne understøtter herudover den indledende dialog for større projekter sammen med kommuner og Naturstyrelsen.

Med denne ansøgning bygges der videre på indsatser, der er igangsat i første halvår af 2024, hvor udtagningskonsulenterne indtil nu har deltaget i mere end 80 orienteringsmøder for lodsejere, og herigennem haft en rolle i processen for mindst 36.000 ha mulige projektarealer. Kommuner og Naturstyrelsen efterspørger allerede assistance fra udtagningskonsulenterne til at deltage i yderligere informationsmøder for lodsejere i andet halvår 2024, ligesom udtagningskonsulenterne allerede har fået henvendelser fra lodsejere, der ønsker at søge tilskud til minivådområder og Klima-Lavbundsprojekter, når ansøgningsrunderne åbner. Gennemførelsen af disse opgaver forudsætter, at Promilleafgiftsfonden for landbrug bevilliger midler til aktiviteterne. 

Med det ansøgte projekt udvides det eksisterende set-up med yderligere udtagningskonsulenter for at kunne imødekomme ønsket om en opjusteret indsats, og der vil blive indgået aftaler med lokale skatte- og økonomirådgivere, der vil kunne bidrage med afklarende økonomisk, skattemæssig og landbrugsfaglig vejledning forud for lodsejerens eventuelle deltagelse i kollektive udtagningsprojekter. 

SEGES Innovation vil gennemføre den nødvendige efteruddannelse af udtagningskonsulenterne, herunder onboarding af nye konsulenter, samt facilitere de regionale teams, så det sikres, at udtagningskonsulenterne kan udføre opgaverne bedst muligt og løbende effektivisere indsatsen. SEGES Innovation vil desuden understøtte udtagningskonsulenterne i at indgå i samarbejdsrelationer i oplande, hvor der er særlige udfordringer i forhold til indsatsbehov. De nødvendige IT-værktøjer, analyser og vejledningsmaterialer stilles til rådighed for interessenterne. Der leveres herudover ekspertbistand for at sikre, at eventuelle problemer bliver håndteret. Der gennemføres en kommunikationsindsats for at skabe opmærksomhed om indsatsen. Desuden udbygges det gode samarbejde mellem udtagningsindsatsens professionelle aktører ved at opbygge en ny og vigtig kommunikationskanal for denne gruppe.

Effekt
Når de lokale udtagningsprojekter realiseres, mindskes drivhusgasudledningen fra omsætning af tørverige lavbundsjorde. Tabet af næringsstoffer mindskes ved genetablering af vådområder, lavbundsarealer og minivådområder. Udtagningsprojekter, der gennemføres med tilskud fra Miljøstyrelsens Klima-Lavbundsordning har desuden til formål at understøtte en forbedret biodiversitet.

 

Projektresultater:

 

AP1

Styregruppemøde med felttur 25. september
Dagsorden til styregruppemøde med felttur og deltagelse af advisory board.

Styregruppemøde i udtagningskonsulentprojektet 12. november
Dagsorden til styregruppemøde i udtagningskonsulentprojektet.

 

AP2

Arrangement for udtagningskonsulenter: Minivådområder og de store udtagningsprojekter
Kursusdag for udtagningskonsulenter i samarbejde med Landbrugsstyrelsen.

Brænd Igennem med dit Budskab
To-dages kursus i kommunikation for udtagningskonsulenter.

Informations- og dialogmøde om udtagningsindsatserne 28. juni
Formålet med mødet er at inspirere til hvordan man opnår det bedst mulige samspil imellem foreninger, rådgivningsvirksomheder, udtagningskonsulenterne og andre aktører med henblik på at udtage lavbundsjord af hensyn til klima samt at etablere kollektive kvælstofvirkemidler af hensyn til vandmiljøet.

Program for 1. dag på SEGES for nye udtagningskonsulenter 
Introduktion til projektet og opgaven som udtagningskonsulent.

Program for tur i felten for nye udtagningskonsulenter 12. september
Besøg ved vådområder og minivådområder.

 

AP3

Koncept for samarbejde i oplande   
I 2025 vil en interviewrunde med udtagningskonsulenterne føre til en prioriteret rækkefølge af møder med de kommuner og lokale afdelinger af Naturstyrelsen, som har behov for det. De kommuner, hvor behovet er størst prioriteres, men det forventes, at der er et ret stort behov for møderne.

Møde hos Agillix med Rebild Kommune og Naturstyrelsen 27.11.24
Der aftales regelmæssige møder i den kommende tid, og et tættere samarbejde og udveksling af informationer.

Møde i Søften 31. oktober
Møde om samarbejdet mellem udtagningskonsulenter, kommuner og Naturstyrelsen.

Møde med Aalborg Kommune 
Dagsorden til møde med Aalborg Kommune om udtagningskonsulenternes rolle.

Møde med udtagningskonsulenterne i Haderslev
Fælles indsats for flere mini-vådområder syd for Haderslev Fjord.

Møde om Aabenraa Fjord 02.12.24
Succes med kollektive kvælstofindsatser - den billigste vej til færre efterafgrøder.

Planlægningsmøde med udtagningskonsulent og landmand/bestyrelsesmedlem 28.11.24
Mødet planlagde en strategi for udtagningskonsulentens afholdelse af større lodsejermøder med fokus på sociallæringselementer i landmændenes fælles indsats for at få etableret flest mulige mini-vådområder omkring Aabenraa Fjord.

  

AP5

Notat om beskatning ved permanent ekstensivering
Ifølge Landbrugsstyrelsens vejledning vedrørende Permanent ekstensivering bliver der tinglyst en servitut på ejendommen. Af servitutten fremgår de krav der er til arealerne fremover. Den fremgår også af vejledningen, at den tinglyste servitut gælder permanent.

Opstartsmøde om udtagning af landbrugsjord 20. september
Webinar for skatte- økonomi og udtagningskonsulenter.

Webinar: Natur og biodiversitet på arealer med permanent ekstensivering
Lige nu kan du søge ordningen ”Permanent ekstensivering”, hvor du som lodsejer kan udtage jord til gavn for vandmiljø, klima, natur og biodiversitet. SEGES Innovation afholder derfor et webinar om ordningen mandag den 30. september.

 

AP6

Faktaark: Hvad kan en udtagningskonsulent
Med Aftale om et Grønt Danmark er kursen for de kommende års grønne omstilling nu lagt, og landbrugets egne  udtagningskonsulenter har en central rolle i udtagningen af jorder til gavn for miljø, klima og natur.

Faktaark: Lavbund
Hvorfor udtager man kulstofrig landbrugsjord?

Faktaark: Minivådområder
Hvorfor laver man minivådområder?

Faktaark:Vådområder
Hvorfor laver man vådområder?

Møde med udtagningskonsulenter og projektledere (Limfjorden)
Oplæg på møde med Limfjordssekretariatet den 4. september.

Møde om intelligent kvælstofindsats
Oplæg på møde med Region Midt-Vest 5. august.

13 oplæg om økonomi på møder
Liste over præsentationer afholdt af Jacob Krog 2024, SEGES Innovation.

Udtagningskonsulenternes roller og nye rammer 
Oplæg på møde med NST og LBST den 19. november.

Fire TV- og videoopslag 
Liste over de fire TV- og videoopslag lavet i 2024.

 

AP7

Udtagningskonsulenternes lokale leverancer
Samlet oversigt over orienteringsmøder, artikler, nyhedsbreve, opslag på sociale medier.