Få styr på kulstoffet i jorden

Projektansvarlig: Betina Nørgaard Pedersen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2024. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Projektets formål er at øge kulstoflagringen i landbrugsjorden ved at øge og kvalificere den tilgængelige viden om kulstoflagring i jord. Derigennem sikres en effektiv implementering af virkemidler for en øget kulstoflagring. Det første centrale element i projektet er en fremtidssikring af datagrundlaget for viden om kulstofindholdet i landbrugsjorden, da det er afgørende viden for landbrugets ambitioner om klimaneutralitet i 2050. Der vil derfor blive taget de indledende skridt i et stort moniteringsprogram dedikeret kulstof i jorden. Helt afgørende er, at setuppet hviler på og spiller sammen med et så solidt grundlag af historiske data som muligt. Derfor vil data fra Kvadratnetsundersøgelsen blive suppleret med data fra, i denne sammenhæng, endnu ikke udnyttede kilder. Det samlede datasæt vil have bred anvendelse indenfor området. Projektets andet centrale element er at få kvalificeret og kvantificeret det videnskabelige grundlag for virkemidler til en øget kulstoflagring, da der hersker stor usikkerhed inden for området. Der vil blive lavet scenarieanalyser af lagringseffekten som funktion af f.eks. referencepraksis, udgangsindhold af kulstof og udbytter - alle forhold som varierer i praksis og som bør, tages in mente i en retvisende formidling om virkemidler. Der følges op med markforsøg, økonomiske betragtninger og undersøgelse af jordfrugtbarheden som sidegevinst ved en øget kulstoflagring til udbygning af viden indenfor området. Resultatet er et helstøbt beslutnings- og vidensgrundlag om virkemidlerne. Endelig vil der være en målrettet formidlingsindsats af baggrundsviden om kulstof i jord og de seneste resultater på området. Effekten af projektet vurderes på kort sigt at være en reduktion på 50 pct. af det gennemsnitlige tab af kulstof på 4 ton C/ha, der er observeret i Kvadratnetsundersøgelsen 1986-2009, svarende til 0,31 ton CO2-ækv./ha/år eller i alt ca. 490.000 ton CO2-ækv./år for 2/3 af landbrugsarealet.

Projektresultater:

AP1

Notat: Ikke-destruktiv bestemmelse af jordens kulstofindhold
Notat: Udviklingen inden for ikke-destruktive teknologier til bestemmelse af jordens kulstofindhold

Notat: Inddeling i bedriftstyper
Notat om muligheder for inddeling af bedrifter på baggrund af tilgængelige data

Notat: Sammenligning af kulstofmodellerne C-TOOL og RothC
Notat: Teoretisk gennemgang og konkrete regneeksempler med de to kulstofmodeller, C-TOOL og RothC.

Notat: Test af DIGIJORD-kort mod målte værdier for jordens kulstofindhold
Notat om DIGIJORD-kort

Notat: Opdatering af C-TOOL modellen
Der er af Aarhus Universitet foretaget en revision af dokumentationen bag C-TOOL modellen. Dette har ført til en del mindre ændringer, som er beskrevet her for R-pakken 'rCTOOL', som indeholder modellen.

Præsentation: Monitering af jordens kulstofindhold på markniveau
Præsentation på plantekongressen 2024

Præsentation: Opgørelse af klimaeffekt ved kulstoflagring i jord for virkemidler
Præsenteret på SoilC-møde d. 29. november 2024

Artikel om rod/top forholdet af efterafgrøders biomasse til kulstofestimering
Artikel: Efterafgrøder bidrager til kulstoflagring i jorden, men deres rodbiomasse er vanskeligt at bestemme. Selvom rod/top forholdet potentielt kan bruges til at estimere rodbiomassen, gør en række faktorer, der påvirker både over- og underjordisk vækst, det vanskeligt at opnå præcise målinger. 

Landsforsøgene: Biokul til vinterhvede
Landsforsøgene resultater

Landsforsøgene: Langvarige jordbearbejdningsforsøg
Landsforsøgene resultater

Notat: Beregning af C-input fra kolbe- og kernemajs
Bestemmelse af allometriske faktorer for kernemajs baseret på forsøgsdata

Notat: Jordbearbejdning og kulstofopbygning
I danske, økologisk-regenerative dyrkningssystemer

Notat: om rod/top-relation for gængse efterafgrøder
Notat: I dette notat undersøges det, om rodbiomassen i gængse efterafgrøder kan estimeres med en allometrisk funktion ved hjælp af rod:top relationen, på baggrund af videnskabelig litteratur. 

Notat: om kulstofoptagelse på baggrund af planteklip i efterafgrøder
Kulstoflagring i landbrugsjord er et vigtigt fokusområde, da det anses for at være en måde at mindske landbrugets klimabelastning og dermed reducere den årlige CO₂-ud-ledning. 

Notat/opdatering – biokul til økologisk vinterhvede
Resultater fra forsøg og jordanalyser

Notat: Status på nyt langvarigt jordbearbejdningsforsøg
I 2024 er der i projektet ”Få styr på kulstoffet i jorden” afsøgt muligheden for at etablere et nyt langvarigt jordbearbejdningsforsøg til undersøgelse af kulstoflagring gennem forskellige systemer. 

Notat: Komposts effekt på kulstof opbyggelse i agerjord
Arbejdsnotat af Valdemar R. Egelund & Morten W. Vestenaa

Notat: Effekt af sædskifte på kulstofindholdet i jorden
Notat: Måling af kulstofindhold i jorden i Kvadratnettet og modellering af udviklingen af kulstofindholdet med C-TOOL

Aktivitetsdata til forbedret estimering af kulstofinput og lagring på kvægbedrifter
Gennemgang af relevante aktivitetsdata når kulstoflagring skal estimeres på kvægbedrifter. 

Rapport: Kulstoflagring på landbrugsjord
I denne vidensrapport undersøges forskellige praksisser og teknologier, der kan bidrage til at øge kulstoflagringen i jorden.

Landsforsøgene: Ingen målbar kulstoflagring efter to års tilførsel af organiske restprodukter 
Landsforsøgene resultater

Rapport opdatering: ANALYSEMETODER TIL BESTEMMELSE AF JORDENS KULSTOFINDHOLD
Rapporten over analysemetoder for bestemmelse af kulstof i jord er opdateret med nyeste viden indenfor analyser baseret på spektrometri

Artikel: Kompost er ikke et klimavirkemiddel
Artikel: Kompost kan give nødvendigt kvælstof til økologisk planteavl, men kan også ende med at straffe i klimaregnskabet

Artikel: Uddrag fra international konference om jord og jordbearbejdning
På konferencen om jord og jordbearbejdning i International Soil and Tillage Organisation (ISTRO) var temaet Levende rødder, levende jord med fokus på regenerativt landbrug, jordsundhed, dækafgrøder/efterafgrøder og bæredygtig afgrødeproduktion som helhed.

Notat: Deltagelse på EGU-konference
Notat om udbytte fra EGU 2024

Notat: Modellering af teoretisk biomasseproduktion ved fotosyntese
For at estimere kulstof-input i marken, skal produktionen af plantebiomassen bestemmes. Notatet giver et overblik over modeller, som kan bruges til at bestemme den teoretisk mulige biomasseproduktion ved fotosyntese og givne inputfaktorer.

Notat: Quality of amendments affects soil organic carbon storage
The chemical composition and nutrient content of inputs to the soil, determines how they interact with microbial communities and soil organic matter (SOM) stabilization mechanisms.

Plantewebinar: Kulstoflagring - potentialer og fremtid 
Afholdt d. 12. december 2024

Program: World Soil Day - Jordbundens dag
Program: Jordbundens dag/World Soil Day markeres verden over den 5. december. Det er FAO der udstikker det overordnede tema. I år er temaet “Caring for soils – measure, monitor, manage”

Artikelserie i Mark:

Del 1: Forstå jordens kredsløb af kulstof og påvirkning på klimaet
Artikel i fagmagasin Mark, Juli 2024

Del 2: Kulstof har enorm betydning for jordens sundhed
Artikel i fagmagasin Mark, August 2024

Del 3: Sådan måler vi jordens indhold af organisk kulstof
Artikel i fagmagasin Mark, September 2024

Del 4: Bliv klogere op kulstoflagring som klimavirkemiddel
Artikel i fagmagasin Mark, Oktober 2024

Del 5: Stigende efterspørgsel på halm til energi kan gå ud over jordens dyrkningsegenskaber
Artikel i fagmagasinet Mark, December 2024

Artikelserie på LandbrugsInfo:

Del 1: Kulstof i centrum: Forstå jordens kredsløb af kulstof og påvirkning på klimaet
Artikel på LandbrugsInfo, September 2024

Del 3: Kulstof i Centrum: Kulstoflagring som klimavirkemiddel
Artikel på Landbrugsinfo, November 2024

Del 4: Kulstof i Centrum: Måling og modellering af jordens organiske kulstofindhold
Artikel på Landbrugsinfo, November 2024

Alle SOME opslag for 2024

SOME opslag

Facebook opslag med link til explainervideo om biokul
LinkedIn opslag med link til explainervideo om biokul 
LinkedIn opslag fra EGU
Linkedinopslag om biokul
Facebookopslag om biokul video