Bæredygtig forvaltning af jordens kulstofpulje
Projektansvarlig: Henrik Vestergaard Poulsen
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Formålet med dette projekt er at give landmanden det bedste beslutningsgrundlag for bæredygtig forvaltning af jordens kulstofindhold. Med bæredygtig menes, at jordens frugtbarhed og planteproduktionens miljø- og klimaaftryk ikke kompromitteres. Det sker ved at udvikle et koncept, som gennem måling og modellering af jordens kulstofpulje, samt anbefalinger for jordens kulstofindhold kan anvise behovet for ændring af dyrkningspraksis, sådan kulstofpuljen og jordens funktioner opretholdes på et målsat niveau.
Aktiviteterne i projektet fører samlet til udviklingen af et koncept for udarbejdelsen af ovennævnte beslutningsgrundlag. Konceptet er centeret omkring modellering af udviklingen i jordens kulstofpulje på bedriftsniveau. Det første helt centrale element er information om det aktuelle kulstofindhold i jorden på markblok, mark eller delmarksniveau. Til indhentelse af denne information bliver der i projektets AP1 udviklet procedurer og tilhørende algoritmer for kortlægning af kulstofindholdet i en bedrifts jorde ud fra digitale jordbundskort, suppleret med jordprøver i varierende omfang.
Det næste centrale punkt er selve modelleringen af udviklingen i jordens kulstofindhold. I forhold til dette, arbejdes der i AP2 og AP3 med henholdsvis estimeringen af kulstoftilførsel til jorden, via afgrøderester og husdyrgødning, og kulstofbalancemodellerne C-TOOL og RothC. Målet er at optimere beregningen af kulstoftilførsel fra afgrøderester ved at udnytte eksisterende satellitbaserede modeller, hvor dette er muligt, mens tilførslen fra husdyrgødning, ubehandlet og afgasset, skal søges forbedret gennem analysedata og bedre datakvalitet.
Der vil ligeledes blive arbejdet med at håndtere husdyrgødning mere korrekt i modelleringen. For at øge troværdigheden af modelleringen arbejdes med to modeller, som begge skal implementeres i datastrukturer, som kan håndtere de store mængder inputdata og de mange delarealer pr. bedrift. Det er altafgørende, at der udvikles klare procedurer for håndtering af inputdata til modellerne, så alt evt. kan genskabes tredjepart.
Sidste centrale element i konceptet er støtten til fastsættelse af anbefalinger for jordens kulstofindhold. Her lægges en stor indsats i aktiviteter, som skal bringe os nærmere en fastsættelse af kvantitative eller kvalitative effekter, som funktion af jordens kulstofindhold og dyrkningspraksis. Det er disse sammenhænge mellem kulstofindhold, praksis og effekter, resultaterne af modelleringen skal evalueres imod, når behov for praksisændring eller mulighed for fraførsel af restbiomasse skal vurderes. Herunder beskrives hvordan de producerede data kan indgå i klimaregnskaber.
Endelig skal konceptet demonstreres på en testbedrift, hvorfra der også indhentes data til udviklingen. Anvendelsen af det udviklede koncept kan forventes at have to primære effekter; undgåelse af udbyttenedgang som resultat af for lavt kulstofindhold i jorden og/eller en maksimering af eksport af restbiomasse og dermed indtjening.
Resultatet af en udbyttenedgang vurderes at være en tilsvarende øget udenlandsk produktion med mindst samme produktspecifikke klimaaftryk. Regnes med en udbyttenedgang på 0,5 % på 20 % af kornarealet i Region Sjælland estimeres effekten at være en undgået emission på ca. 694 ton CO2-ækvivalenter. Det vurderes ikke muligt at give et anvendeligt estimat for effekten af maksimeret eksport .
Projektresultater: