Græsafgrødernes kulstofeffekt

Projektansvarlig: Betina Nørgaard Pedersen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Projektets formål er at omsætte viden om græsafgrøders effekt på kulstoflagring til praksis og dermed både synliggøre den lagring, som allerede finder sted og potentielt øge den ved at opgøre effekterne af forskellige managementtiltag.

Græs er en afgrøde, som tilskrives store effekter på kulstoflagring i jorden sammenlignet med andre afgrøder på grund af en stor biomasseproduktion og en høj stabilitet af det kulstof, som tilføres jorden. Når græsafgrøder samtidig dækker omtrent 1/5 af det samlede landbrugsareal, er der i høj grad brug for, at effekten på kulstoflagring opgøres retvisende, og at effekten af forskellige managementtiltag kan inkluderes – særligt når effekten skal omregnes til en klimaeffekt.

Projektets hovedaktiviteter i ligger i at kortlægge og beskrive det nuværende græsareal, at beskrive effekterne af forskellige dyrkningstiltag i praksis, en bedre og mere præcis modellering af græsafgrøders effekt på kulstoflagring, samt hvordan dette omsættes til en klimaeffekt. Græs dækker over en lang række forskellige afgrøder fra højintensivt kløvergræs i omdrift til mere permanente afgræsningsarealer med en lav produktion, og undersøgelser har vist, at der er store variationer i udbytter inden for de enkelte afgrøder. En grundlæggende kortlægning af græsarealet, både i forhold til geografi, dyrkningspraksis og udbytter vil dels kvalificere den nuværende beregning af græsarealers input til kulstoflagring og dels afsløre, hvor der er mulighed for at optimere produktionen, så græs kan biddrage mest muligt til kulstoflagring i Danmark.

Forskellige managementtiltag som brug af blandinger, græsning og andet kan også have en effekt på kulstoflagringen i græsafgrøder. I projektet vil der blive arbejdet med, hvad effekten af sådanne tiltag faktisk er i praksis, og hvordan de bør håndteres, når de skal indregnes i græssets kulstofeffekt. Fordi ændringer i kulstoflagring er så svære at måle og sker over så lang tid, er vi afhængige af modeller for at kunne forudsige effekterne af græs i sædskiftet. I projektet vil der blive arbejdet med to modeller og deres håndtering af græs, samt hvordan de kan bruges til at beskrive effekten af managementtiltag på kulstoflagring. Der vil også blive opstillet og beregnet forskellige scearier for kulstoflagringen ved ændringer i arealet eller management. Det sidste store tema i projektet handler om at få beregnet en klimaeffekt ud fra kulstoflagringen. Her er der særligt fokus på at inkludere effekten af undgåede emissioner, som kommer af fortsat græsdyrkning, fordi dette i dag ikke opgøres.

Projektet vil gennem analyser, vidensindsamling og kommunikation bidrage til en bedre estimering af kulstoflagring fra græsafgrøder og dermed reducere usikkerheder omkring de faktiske effekter i praksis. Derved øges incitamentet til at dyrke græsafgrøder med størst mulig klimaeffekt. Projektet vil også kulstoflagringen ved at optimere eksisterende græsarealer og beskrive den undgåede emission, som eksisterende græsarealer står for.

Projektresultater: