En styrket miljø-, natur- og biodiversitetsprofil på landbrugsbedrifterne

Projektansvarlig: Rikke Krogshave Laursen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Formålet er at fremme en bæredygtig udvikling af landbrugsbedrifterne og sektorernes øvrige aktører med fokus på at styrke bedrifternes miljø-, natur- og biodiversitetsprofil. Dette opnås ved at tage udgangspunkt i landbrugsbedrifterne og aktørerne omkring bedrifterne for at opnå enighed om en fælles bæredygtigheds-rapportering.

Bedrifternes miljø-, natur- og biodiversitetsprofil styrkes yderligere ved at udarbejde et helhedsorienteret beslutningsstøtteværktøj, der danner grundlag for at træffe de rigtige beslutninger på bedriften. Landmændene står overfor konkrete valg om deres bedrifts bæredygtige udvikling og ikke mindst, hvordan dette synliggøres, samt skaber værdi både for dem selv og samfundet. Hertil kommer, at aftagervirksomheder og finansielle institutioner har brug for ESG-dokumentation fra landmændene. Derfor er der behov for at sikre sammenhæng og implementering af nuværende og kommende krav fra EU i forhold til ESG-rapportering. Der er i den forbindelse behov for at styrke landbrugsbedrifternes grønne profil og sikre en mere helhedsorienteret tilgang til miljø-, natur- og biodiversitetsfaktorerne.

Det er komplekst at etablere et overblik over det fulde miljø-, natur- og biodiversitetspotentiale på en landbrugsbedrift og i forlængelse af dette at træffe beslutning om, hvilke indsatser der skal iværksættes på bedriften. Der er derfor behov for at udvikle et helhedsorienteret beslutningsstøtteværktøj, så landmændene har et godt grundlag for at tage stilling til, hvilke indsatser der skal iværksættes.

I AP1 er der fokus på at skabe overblik over kravene fra EU ift. ESG-rapportering og sikre, at der er sammenhæng mellem dette og behovene fra aftagervirksomheder og de finansielle institutioner. Det undersøges i den sammenhæng bl.a., hvilken betydning det har for de rapporteringskrav, der stilles til landbrugsbedrifter af forskellig størrelse, samt hvilke krav der er til kvalitetssikring af ESG-data. Der gennemføres udviklingsaktiviteter, så landmændene kan benchmarke deres ESG-rapportering og på den måde kan finde egne styrker og indsatsområder.

 

I AP2 arbejdes der på E-delen (Environment) af ESG med særligt fokus på miljø-, natur- og biodiversitetsindsatser. Målet er at maksimere fordelene af en optimal arealanvendelse samt at minimere negative påvirkninger, såsom f.eks. tab af næringsstoffer og biodiversitet. Det afdækkes, hvordan aftagervirksomheder og den finansielle sektor ser på bedrifternes arbejde med miljø-, natur- og biodiversitetsprofiler, samt hvilke indikatorer de finder væsentlige. Desuden belyses det, hvilke nye forretningsmuligheder bedrifterne har i forhold til miljø, natur og biodiversitet. Dette ses i sammenhæng med, at landmændene og deres samarbejdspartnere samt den finansielle sektor har en fælles interesse i at beskytte vandmiljøet, understøtte natur og biodiversitet, reducere klimaaftrykket og beskytte drikkevandsressourcer m.v.

I AP3 undersøges det, hvordan de nuværende potentialer og den fremtidige potentialeindfrielse kan vurderes og kortlægges ift. miljø, natur og biodiversitet samt deres synergier og betydning for klimaet på bedriftsniveau. Herunder vurderes det, om der er behov for at udbygge de indikatorer, der i dag arbejdes med i eksisterende ESG-rapporteringer i landbruget. Den opnåede viden skal anvendes dels i udviklingen af en grøn miljø-, natur- og biodiversitetsprofil for bedriften, dels i udviklingen af en prototype af et helhedsorienteret beslutningsstøtteværktøj som landmændene i samarbejde med deres rådgivere kan bruge ifm. beslutningstagningen om, hvilke indsatser der skal iværksættes på bedriften.

Effekten vil være, at bæredygtighedsrapporteringen harmoniseres, hvilket er til gavn for landbrugsbedrifterne men også aftagervirksomhederne og den finansielle sektor. I samarbejde og ved udvikling af et helhedsorienteret beslutningsstøtteværktøj maksimeres fordelene af en optimal arealanvendelse og implementering af de rigtige miljø-, natur- og biodiversitetsindsatser på bedrifterne, som har en gavnlig effekt på flere store samfundsudfordringer og bidrager til en bæredygtig udvikling. Andre forventelige positive effekter er bl.a. standardiseret dataindsamling og rapportering, styrkede dokumentationsmuligheder samt fremtidige mere bæredygtige belånings- og forretningsmuligheder.

Projektresultater:

AP1

Advisory Board-møde #1
2/4 Møde i Advisory Board - dagsorden, præsentationer og opsamling fra mødet.

Advisory Board-møde #2
23/6 Møde i Advisory Board - dagsorden, præsentationer og opsamling fra mødet.

Advisory Board-møde #3
6/11 Møde i Advisory Board - dagsorden, præsentationer og opsamling fra mødet.

Afrapportering af opslag på sociale medier
En samlet oversigt over facebook-opslag der er udarbejdet i projektet.

ESG-benchmark for bæredygtig udvikling på bedriftsniveau
Notatet præsenterer biodiversitetsbenchmark og der gives status på udvikling af andre ESG-benchmarks.

ESG-benchmark skal gøre biodiversitet mere håndgribeligt for landmænd
Artikel. SEGES Innovation udvikler en ny metode til at vurdere og dokumentere biodiversitet på bedriftsniveau. Men selv den mest avancerede model kan ikke afgøre, hvad der er “nok” biodiversitet.

ESG-data som værdikæden efterspørger
Artikel som præsenterer et fælles billede af, hvilke ESG-data værdikæden efterspørger. Resultatet giver landmænd og rådgivere en tydelig retning midt i skiftende krav og nye standarder.

EU fjerner sektorspecifikke ESG-krav – hvad betyder det for landbruget?
Artikel. EU vil droppe særlige ESG-krav målrettet landbruget. Det kan give mindre administration – men det skaber også usikkerhed om, hvad der nu skal rapporteres. SEGES Innovation opfordrer landmænd til at tage ansvar og arbejde proaktivt med dokumentation.

EU forenkler ESG-rapporteringskrav og fjerner sektorspecifikke krav til landbrug
Notat indeholdende en kort beskrivelse af den nye Omnibus-regulering samt forventede konsekvenser ved at fjerne sektorspecifikke krav til landbruget.

EU's Omnibus-forslag og konsekvenser for små og mellemstore landbrugsvirksomheders ESG-rapportering
Notat der beskriver og analyserer det nye Omnibus-forslag fra EU-Kommissionen med særligt fokus på konsekvenserne for små og mellemstore landbrugsvirksomheders ESG-rapportering.

Fælles ESG måle- og oplysningspunkter
26/11 Præsentation for ESG-rådgivere vedr. resultater af undersøgelse for fælles ESG-målepunkter for landbrugets væsentligste interessenter.

Fælles målepunkter
4/12 Præsentation for Forum for Økonomi- og ESG-Chefer vedr. væsentligste ESG-data fra landbrugets interessenter.

Få anbefalinger til ESG-rapportering med ny frivillig standard
Artikel. Den nye VSME-standard gør det nemmere for mindre virksomheder at komme i gang med ESG-rapportering. SEGES Innovation giver fem konkrete råd til landmænd, der vil være godt klædt på til krav fra aftagere og samarbejdspartnere.

Implementering af ESG-målepunkter i ESGreenTool Report
Notat. Implementering af ESG-målepunkter i ESGreenTool Report er ESG-målepunkterne med udgangspunkt i VSME beskrevet, hvordan ESG-rapportering er implementeret i praksis i ESGreenTool Report med angivelse af målepunkter, beskrivelse og enheder. Notatet supplerer notat Potentielle fælles ESG-data for landbrugets væsentligste interessenter.

Natur-benchmarking på bedriftsniveau
6/11 Præsentation for projektets Advisory Board. Gennemgang af biodiversitets-benchmark og forslag til benchmark-oversigt.

Negative Impact Assessment, et koncept for baselining
Notatet præsenterer Negative Impact Assessment som metode til biodiversitets benchmark.

Nye regler letter byrden
Nye EU-regler letter byrden
Artikel. Nye EU-regler letter byrden - men ESG-data vil stadig være i spil.

Potentielle fælles ESG-data for landbrugets væsentligste interessenter
Notatet præsenterer en oversigt over potentielle fælles ESG-data på baggrund af interviews og workshop med landbrugets væsentlige interessenter. På grund af ændret politiske og regulatoriske krav er oversigten ikke endelig men er fortsat under udvikling.

VSME-standard for bæredygtighedsrapportering - perspektivering til små og mellemstore landbrugsbedrifter
Notatet giver en grundig introduktion til VSME-standarden, herunder opbygning og formål. Det indeholder eksempler og beregninger for de to moduler: Basismodulet (B) og det Udvidede Modul (C). Derudover vises, hvordan små og mellemstore landbrug kan bruge standarden til at opfylde krav fra CSRD-omfattede interessenter som fx finanssektoren og aftagere.

 

AP2

Afdækning af nye forretningsmuligheder i forhold til miljø, natur og biodiversitet
Artikel. Opsamling fra interviews, møder og afholdte workshops om nye og eksisterende forretningsmodeller og forretningsporteføljer.

Aftagervirksomhederne og de finansielle  institutioners behov 
Formålet med dette notat er at identificere de finansielle institutioners samt aftagervirksomhedernes behov på E-delen (Environment) af ESG. Særligt på miljø-, klima-, natur- og biodiversitetsindsatser. Herunder følger en afklaring af, hvilke behov landbruget kan dække i dag, og hvilke behov der forventes at skulle kunne dækkes i fremtiden.

Landbruget åbner for nye forretningsspor men økonomien sætter grænser
Artikel. Ny kortlægning fra SEGES Innovation viser, at landmændene er klar til at udvikle nye grønne forretningsmodeller, men at økonomi, markedsusikkerhed og regulering stadig bremser tempoet i omstillingen.

Styrket grøn profil – dokumentér værdien af din indsats
Kan profilering af landbrugsbedrifter med miljø-, klima-, natur- og biodiversitetsindsatser på bedriftsniveau være en strategisk ramme? Aftagervirksomhederne og de finansielle institutioners behov undersøges på dette felt. 

Workshop om en styrket miljø-, natur- og biodiversitetsprofil på landbrugsbedrifterne den 25. april - Dagsorden
Dagsorden til workshop afholdt på SEGES med finansielle institutioner, aftagere, virksomheder, miljø- og ESG rådgivere, udtagningskonsulenter og SEGES Innovation.

Workshop om en styrket miljø-, natur- og biodiversitetsprofil på landbrugsbedrifterne den 25. april - Præsentationer
Præsentationer til workshop afholdt på SEGES med finansielle institutioner, aftagere, virksomheder, miljø- og ESG rådgivere, udtagningskonsulenter og SEGES Innovation.

Workshop 2 om en styrket miljø-, natur- og biodiversitetsprofil på landbrugsbedrifterne den 2. december
Program til workshop 2 med hovedfokus på forretningsgørelse.

Workshop 2 om en styrket miljø-, natur- og biodiversitetsprofil på landbrugsbedrifterne den 2. december
Præsentationer på workshop 2.

 

 

AP3 

Fagligt nyt fra Sektor for Økologi: ESG som ledelsesværktøj i økologisk landbrug
For økologiske landmænd er ESG ikke blot et krav fra myndigheder eller banker, men en mulighed for at styrke driften, dokumentere ansvarlighed og stå stærkere i markedet.

Notat: Kortlægning af E’et i bedrifternes ESG profiler- Potentialekortet en digital demonstrationsmodel på landmand.dk 
Her kan du læse om det beslutningsstøtteværktøj, som SEGES Innovation er ved at udvikle så bedrifterne kan få kortlagt deres miljø potentialer.

Notat: Potentiale og potentialeindfrielse på bedriftsniveau  
Formålet med dette notat er derfor at identificere syn på, behov for og praktiske anvendelse af E-delen (Environment) i ESG set ud fra landmændenes synspunkt. 

Rapport: Kortlægning af de fysiske potentialer og potentialeindfrielsen for miljømålene under E’et i ESG på bedriftsniveau
Formålet er at fremme en bæredygtig udvikling af landbrugsbedrifterne og sektorernes øvrige aktører, ved at skabe et grundlag for en kortlægning af bedrifternes miljø-, natur- og biodiversitetspotentialer.