Udvikling af miljøvenlige dyrkningssystemer med mere vintersæd - MAXKORN
Projektansvarlig: Leif Hagelskjær
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Projektets formål er at øge kornudbyttet og finde det optimale såtidspunkt for vintersædssorterne uden at gå på kompromis med miljøpåvirkningen. Det skal gøres ved at udvikle dyrkningssystemer med mere vinterkorn kombineret med mellem- og efterafgrøder, og hermed øge kornudbyttet og den samlede biomasseproduktion samtidig med at kvælstofudvaskningen fastholdes lav. Derudover udvikles en metode til at vurdere vintersædssorternes optimale såtidspunkt ved supplerende bedømmelser og målinger i den eksisterende sortsafprøvning.
Projektet er delt i fem arbejdspakker (AP).
I AP1 gennemføres en vidensyntese vedr. dyrkning af vintersæd i lande med et klima, der er sammenligneligt med det vi kan forvente i Danmark, herunder anvendelse af modeller til bestemmelse af optimalt såtidspunkt, og bedømmelser til karakterisering af sorters egnethed til henholdsvis tidlig og sen såning.
I AP2 og 3 prøves i hvede og rug kombinationer af såtid i korn og efterafgrøder. Der anlægges 3-5 forsøg på lerjord og sandjord med hhv. vinterhvede og -rug, med kombinationer af mellem- og efterafgrøder. Kornet sås ved henholdsvis tidlig, normal og meget sen såtid, og kombineres med henholdsvis ingen efterafgrøde, mellemafgrøde og efterafgrøde. Forsøgene anlægges med sorter, der er egnede til henholdsvis tidlig og sen såning, samt med og uden startgødning. Der måles udbytte af korn, halm og efter-afgrøde. Den potentielle kvælstofudvaskning belyses ved N-min i efteråret.
I AP4 og 5 udvikles en metode til vurdering af vinterhvede- og rugsorters optimale såtidspunkt. Metoden skal på en billig og effektiv måde kunne vurdere de enkelte sorters optimale såtidspunkt under danske forhold. Metoden søges udviklet baseret på eksisterende og nye data fra forsøg, og brugt i den eksisterende sortsafprøvning, hvor der suppleres med ekstra bedømmelser.
Projektet forventes at bidrage med et øget kornudbytte, og dermed en bedre driftsøkonomi, i kraft af dyrkning af mere vintersæd, som yder et højere udbytte end vårsæd, samtidig med at tabet af næringsstoffer holdes uændret eller mindskes
Projektresultater:
AP1
Konference om fremtidens robuste planteproduktion
For at markere afslutningen på de tre projekter ”MaxKorn”, ”Klimaprotein” og ”Halm til det hele”, inviterer vi til afslutningskonference, hvor vi præsenterer de nyeste resultater og perspektiver for hvilke egenskaber kan gøre sorterne mere robuste for at sikre en stabil og effektiv produktion.
Konference om fremtidens robuste planteproduktion
Opslag vedrørende konferencen på LinkedIn.
Konference om fremtidens robuste planteproduktion
Opslag vedrørende konferencen på SEGES i markens Facebook-side.
AP3
Facebook-kampagne: Lovende resultater for vintersæd efter efterafgrøder
I forsøgene testes forskellige scenarier, hvor der sås vintersæd lige efter hovedafgrøden, efter mellemafgrøder eller efter efterafgrøder.
Lovende resultater for vintersæd efter efterafgrøder
Skulle der i fremtiden være mulighed for at så vintersæd efter efterafgrøder? Og er det indsatsen værd?