Dyrkning af proteinafgrøder med lavt miljø- og klimaaftryk til fremtidens klima (Klimaprotein)

Projektansvarlig: Maxie Skalshøi

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Formålet med projektet er at reducere landbrugets klimaaftryk ved at opnå en øget stabil produktion af protein i Danmark med proteinafgrøder, der har høj kvalitet, lavt miljø- og klimaaftryk, og som er tilpasset et klima med flere tørkeperioder. Det kan opnås ved at udvikle robuste, dyrkningssikre sorter af hestebønner og kløvergræsblandinger, som er tolerante overfor tørkeperioder, har en høj proteinkvalitet og et reduceret miljø- og klimaaftryk pr ha. og pr. kg. produceret protein.

Klimapåvirkningen ved proteinproduktion kan mindskes ved at øge den lokale produktion af protein. Dyrkningen af proteinafgrøder i Danmark begrænses af tørkeperioder, og specielt hestebønner og hvidkløver, som begge har høje proteinudbytter, er følsomme overfor tørke. Det viser sig i hvorfor der er store udsving i udbytterne fra år til år.

Rødkløver er en anden relevant og vigtig proteinafgrøde, men denne er udfordret af en lav proteinkvalitet.

Rodudviklingen i hestebønner og hvidkløver undersøges henholdsvis ved hjælp af rodrør og i RadiMax-faciliteten (AP2) og i rhizobokse (AP1). I rhizoboksene fokuseres på den hurtige rodudvikling, hvor rodudviklingen over en længere periode undersøges ved hjælp af de to andre metoder. Undersøgelserne skal identificere forskelle på rodudvikling og tørketolerans i forskellige hestebønnesorter samt kløvergræsblandinger. Resultaterne bruges direkte af danske forædlere til at udvælge krydsningsforældre til udvikling af nye mere robuste sorter.

Herudover blev i AP3 lavet en analyse af proteinkvaliteten af forskellige rødkløver genotyper, som på samme måde bruges til udvikling af nye sorter. AP3 blev afsluttet i 2024. Derudover udvikles genetiske redskaber, som bruges i forædlingen. Det gøres ved at identificere de gener, som koder for de forskelle i kvalitet og rodudvikling der findes ved screeningerne.

Projektet sigter mod klimatilpasning, men har også direkte effekt på klimabelastningen. Der vil kunne produceres et højere udbytte og mere lokalt produceret protein pr. ha, hvilket forventes at reducere klimabelastningen med 83.000 tons CO2-ækv. pr. år. Derudover forventes projektet at bidrage til at øge arealet med proteinafgrøder, hvilket vil reducere belastningen yderligere med 160.000-260.000 tons CO2-ækv. pr. år.

Projektresultater: