Halm til det hele
Projektansvarlig: Maxie Skalshøi
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Formålet er at øge produktionen af halm til bæredygtig energiproduktionen og reducere klimaaftrykket fra landbruget - samtidigt med at landmændenes indtjening per hektar øges via forædling og valg af kornsorter med højt halmudbytte, højt kerneudbytte og højt proteinindhold. Dette kan opnås ved at udvikle metoder, der kan anvendes af forædlere og rådgivere til effektivt og simpelt at estimere halmudbyttet, samt at identificere gener, der er knyttet til remobilisering af kvælstof fra strå til kerne.
Med fokus på klima og energi kommer landbrugets biomasseproduktion til at spille en vigtig rolle. I Danmark produceres i dag ca. 5-5,5 mio. ton halm om året, og der er et stort potentiale i at udnytte halm til både pyroly-se og biogasproduktion. Studier viser, at halmproduktionen kan øges med godt 20% ved målrettet forædling og sortsvalg. Udfordringen er, at der mangler effektive metoder til bestemmelse af halmudbytte i planteforædlingen og i rådgivningssystemet.
Når halmudbyttet øges, er det vigtigt at opretholde både et højt kornudbytte og højt proteinindhold med en effektiv remobilisering af kvælstof fra strå til kerne.
I AP1 udvikler Københavns Universitet nye modeller, så halmudbyttet kan estimeres præcist og effektivt ved brug af dronebilleder. Dette gøres ved at gennemføre dronemålinger hen over vækstsæsonen, som suppleres med måling af halmudbytte ved høst i markforsøg med vinterhvede, vinterrug, vintertriticale, vårbyg og vårhve-de. Der udvikles en protokol til måling af halmudbytte til planteforædlere og rådgivningssystemet.
I AP2 analyserer Aarhus Universitet vinterhvedesorter mht. genetisk variation af betydning for proteinegenskaben. Informationen bruges af hvedeforædlere til at udvikle nye sorter med både højt halmudbytte og høj proteinkvalitet.
Projektet skal sikre et højt halmudbytte samtidigt med at der opretholdes et højt kerne- og proteinudbytte. Med den øgede halmbiomasse bidrager landbruget til en øget kulstoflagring via pyrolyse og produktion af biogas. Den samlede CO2-besparelse er beregnet til 515.000 tons CO2-ækv. Derudover vil øget halmproduktion øge bruttofaktorindkomsten med ca. 400 kr. pr. ha på 50% af kornarealet, svarende til en værdi på 260 mio. kr. for landbruget. Resultaterne i projektet forventes at være til gavn både for den konventionelle og økologiske sektor.
Projektresultater: