Reduktion af kvælstofudvaskningen for at sikre en fremtidig landbrugsproduktion

Projektansvarlig: Dennis Konnerup

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Formålet er at sikre, at kvælstofudvaskningen reduceres med omkostningseffektive virkemidler, samt at udvide paletten af virkemidler, som landmanden kan benytte, således at der opnås større fleksibilitet i tilrettelægningen af sædskiftet. Det gøres ved at styrke datagrundlaget for dokumentation af effekter af nye udvalgte virkemidler.

I projektet undersøges flere forskellige nye virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskningen. Der fokuseres på virkemidler til brug ved dyrkning af vintersæd, vinterraps samt fodergræs. Virkemidlernes effekter undersøges i markforsøg. I vintersæd undersøges udvaskningsreduktionspotentialet ved brug af reduceret jordbearbejdning og direkte såning samt græsudlæg som mellemafgrøde inden vintersæd. I forsøgene med reduceret jordbear-bejdning udføres markforsøg med sugeceller. I vinterraps undersøges gødskningspraksis i efteråret og dennes betydning for kvælstofudvaskningen. Derudover undersøges det, om nogle sorter af vinterraps efterlader mindre kvælstof end andre efter høst.

Datagrundlaget til bestemmelse af udvaskningsrisikoen ved tilførsel af kvæggylle til fodergræs om efteråret styrkes gennem markforsøg. Der laves en grundig undersøgelse af den nuværende dyrkningspraksis og udbrednings- samt reduktionspotentialet ved implementering udregnes.

Udover at undersøge, hvilke virkemidler, der kan implementeres nu, så påbegyndes vidensindsamling og idegenerering til, hvordan fremtidens virkemidler kan se ud, når nedbørsmønstre og klima på sigt ændrer sig. Ved implementering af samtlige undersøgte virkemidler, forventes det, at der kan opnås et samlet reduktions-potentiale på 5.696 ton N pr. år i udvaskningsreduktion, svarende til ca. 1.700 ton N pr. år reduceret udledning til vandmiljøet. Det forventes, at det økonomiske potentiale vil være 560 millioner kr. årligt.

Projektresultater:

AP1

Kvælstofudvaskning i græs etableret som mellemafgrøde forud for vintersæd
Resultater fra landsforsøg med kvælstofudvaskning i forskellige græsser etableret som mellemafgrøde forud for vinterhvede.

Påvirker typen af jordbearbejdning N-udvaskningen fra vintersæd?

Udvaskning ved forskellig jordbearbejdningsintensitet ved etablering af vinterhvede med vinterraps som forfrugt
Resultater fra landsforsøg med måling af kvælstofudvaskning på baggrund af forskellige strategier for jordbearbejdning.

AP2

Brug ikke for meget gylle til raps om efteråret - du risikerer at tabe det
Artikel om tilførsel af gylle til vinterraps om efteråret.

Nyt fra udvaskningsforsøg
Præsentation fra mark- og gødningsseminarerne omhandlende forsøg med udvaskning.

AP4

Beregnet reduktion i kvælstofudledning på landsplan ved udvalgte dyrkningsmæssige tiltag
Denne artikel viser beregnet reduktion i kvælstofudledning på landsplan, ved ændret praksis for tildeling af husdyrgødning om efteråret. Estimater for græsudlæg som mellemafgrøde efter vårbyg og havre, samt ændret jordbearbejdning forud for vintersæd.

Udvidet notat med resultater fra spørgeskemaundersøgelse om nuværende dyrkningspraksis
Notatet er en udvidet gennemgang af resultaterne (hovedsageligt af spørgsmål om græs og majs) fra spørgeundersøgelsen lavet i 2024, som blev udsendt til landbrugere om deres nuværende dyrkningspraksis i forbindelse med gødskning og jordbearbejdning af vinterraps, vinterkorn, græs og majs.

AP5

Notat med effekt af klimaændringer på udvaskningsrisiko – litteraturstudie og erfaringer fra Holland
Notatet omhandler, hvordan klimaforandringer forventes at påvirke udvaskningsrisikoen i Holland i fremtiden, samt hvilke tiltag der potentielt kan blive taget i brug for at imødekomme disse udfordringer.

Opslag på LinkedIn
Opslag på LinkedIn om studietur til RAMIRAN-konferencen i Wageningen, Holland.