Styrkelse af landbrugsbedrifternes økonomiske robusthed – en forudsætning for den bæredygtige udvikling
Projektansvarlig: Ivan Damgaard
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Projektets formål er at sikre det økonomiske fundament for omstilling til et mere bæredygtigt landbrugserhverv gennem en øget indtjening og forbedret økonomisk robusthed på bedrifterne. Det sker ved at analysere, hvad der kendetegner den økonomisk robuste landbrugsvirksomhed og på den baggrund stille viden og værktøjer til rådighed, der understøtter fremtidens landbrugsproduktion.
Et afgørende element i at skabe fundamentet for at kunne analysere de økonomiske forhold i landbrugserhvervet er ØkonomiDataBasen, hvor økonomiske data og bæredygtighedsdata fra bedrifterne løbende samles.
I AP1 sikres der løbende opsamling, kvalitetssikring og validering af data i ØkonomiDataBasen. Disse data danner et unikt grundlag for en lang række af analyser og beregningsmodeller. Det gælder bl.a. etablering af det økonomiske vidensgrundlag i AP2, for totaløkonomien i landbrugsproduktionen og effekter af prisudviklingen, der danner basis for vurdering af de fremadrettede økonomiske perspektiver for produktionen. Der er i AP3 fokus på tiltag, der kan sikre bæredygtig udvikling i form af f.eks. investeringer og inspiration fra sammenligningstal mellem bedrifter. Der er også fokus på finansieringsmulighederne for den bæredygtige udvikling (AP4), hvilket er et væsentligt og afgørende element for den enkelte bedrifts fremtidsmuligheder. Desuden bliver der i AP5 ajourført en række driftsøkonomiske værktøjer som kan understøtte beslutningsprocesserne på den enkelte bedrift omkring bl.a. afgrødevalg og forpagtning.
Det forventes at den enkelte landbruger på baggrund af projektets mange resultater får et rigtigt stærkt grundlag for at forbedre driftsresultatet og dermed økonomien på bedriften. Det forventes, at ca. 50 pct. af landbrugerne på heltidsbedrifterne vil anvende et eller flere af projektets resultater i løbet af projektperioden eller de efterfølgende 2-3 år. Det forventes, at den nye viden vil medvirke til at forbedre det gennemsnitlige økonomi-ske resultat med mindst 5 pct. per år på ca. 50 pct. af heltidsbedrifterne.
Projektresultater:
AP4
Analyse af optimal gældsstruktur og gearing i landbrugsvirksomheder
Notatet viser, at optimal gældsstruktur i landbruget typisk findes ved belåningsgrænsen for realkredit, hvor kapitalomkostninger og risiko balanceres. Højere gearing i landbrugsvirksomheden øger risiko og omkostninger uden at styrke virksomhedens reelle robusthed.
Balancen mellem gæld og egenkapital er nøglen til en robust bedrift
Artikel. Gæld kan løfte afkastet, men øger samtidig risikoen. Egenkapital giver robusthed, men kan begrænse vækst. At finde den rette balance er afgørende for en stærk og konkurrencedygtig landbrugsøkonomi.
Formål, funktioner og anvendelse af regneark til optimering af kapitalstruktur
Notat med vejledning der har til formål at give en grundig og praksisnær beskrivelse af regneark med modeller til vurdering af optimal kapitalstruktur.
Gør din bedrift stærkere med den rette gældsstruktur
Artikel som kort forklarer, hvordan valg af kapitalstruktur (fordelingen mellem egenkapital og gæld) påvirker økonomien og robustheden i landbrugsvirksomheder.
Landmændenes erfaringer: Nye perspektiver på økonomi og finansiering
Artikel. Når nye økonomiske værktøjer skal fungere i praksis, er det afgørende at få feedback direkte fra landmændene. Derfor har SEGES Innovation bedt en griseproducent og en mælkeproducent om at teste regnearket til kapitalstruktur og gældsstruktur.
Optimal balancestruktur
4/12 Præsentation af optimeringsværktøjet og resultater fra projektet. Præsenteres for Forum for Økonomi- og ESG-Chefer.
Optimal balancestruktur
10/12 Præsentation af optimeringsværktøjet og resultater fra projektet for MBA-/MBE- studerende fra Erhvervsøkonomi Aarhus.
Optimal balancestruktur
16/12 Præsentation af optimeringsværktøjet og resultater fra projektet for Sektorbestyrelsen for Økonomi- og Virksomhedsledelse.
Optimal kapitalstruktur i landbruget
Notat er et praktisk grundlag for at vælge den kapitalstruktur, der passer bedst til landbrugsbedriftens økonomi og risikoprofil.
Regnearket, der giver landmænd styr på kapitalstrukturen
Artikel vedr. et nyt regneark fra SEGES Innovation gør det lettere for landmænd og deres rådgivere at analysere bedriftens kapitalstruktur og teste forskellige finansieringsscenarier.
Regnearket, der giver landmænd styr på kapitalstrukturen
Et nyt regneark fra SEGES Innovation gør det lettere for landmænd og deres rådgivere at analysere bedriftens kapitalstruktur og teste forskellige finansieringsscenarier.