Klima i hele værdikæden
Projektansvarlig: Anna Marie Thierry
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. Kvartal 2026. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Formålet er at motivere landmænd og virksomheder til mere innovativt samarbejde om klimasmart produktion ved at levere klimaaftryksberegninger baseret på markspecifikke aktivitetsdata og nyeste emissionsmodeller. Aktiviteterne skal understøtte klimaberegninger på flere tier-niveauer og efter flere guidelines.
En alliance bestående af centrale fødevarer virksomheder skabes med det formål at understøtte større ensretning af aftryksberegninger i hele værdikæden med landmanden i centrum. Dette formål understøttes af 3 følgende arbejdspakker:
- AP1 samler relevante virksomheder, der har landmanden som leverandør af vegetabilske eller animalske produkter i en alliance, med det mål at anvende fælles datagrundlag og LCA-modellering for klimaberegninger på landmandens produkter. Workshops vil afdække problemstillinger og relevante aspekter for produkters klimaaftryk. Baseret på disse workshops, identificeres opgaverne, som parterne i alliancen, kan udvikle fælles vejledning for klimaberegninger ud fra. På baggrund heraf udarbejdes der retningslinjer eller kommissorium for alliancens arbejde, herunder parternes forpligtelser og organisering.
- AP2 undersøger hvordan klimaregnskaber bidrager til strategiske og forretningsmæssige beslutninger i virksomheder og organisationer, og hvordan danske landbrugsprodukter kan imødekomme disse behov, med henblik på at fremme afsætning af danske landbrugsafgrøder til konsum. Der gennemføres på denne baggrund kvalitative interviews og der udarbejdes case-analyser af virksomhedernes klimamålsætninger for at kortlægge barrierer og muligheder. Endelig inddrages litteraturstudie af forskningsartikler og policy-dokumenter om klimaopgørelser og bæredygtighedsledelse.
- Gennem AP3 fortolkes og vejledes der til hvordan det metodiske grundlag for øget anvendelse af mark- og bedriftsspecifikke data i klimaberegninger kan fremmes, til fordel for innovation og implementering af målrettet klimaindsats.
Der er særligt fokus på
- allokering af udledninger på forskellige produkter, såsom korn og halm. Der gennemgås forskellige LCA-metoder og udvikles konkrete anbefalinger,
- Analyse af risici og muligheder ved valg af aktivitetsdata og tier niveauer i opgørelsen af emissioner,
- Opgørelse af klimaeffekt på markniveau ved dyrkning på drænet tørvejorde i henhold til udvalgte guidelines.
- Screening for metoder til identifikation af ændringer i arealanvendelsen med henblik på at kunne beregne Land Use Change (LUC),
- Metoder til opgørelse af arealanvendelse (Carbon Opportunity Cost, Indirect Land Use Change, Land Occupation) samt kortlægning af risici og muligheder ved disse metoder, og endelig
- Anbefalinger til opgørelse af nettokulstoflagring baseret på primære aktivitetsdata.
Effekten af mere retvisende og konsistente klimaberegninger, der er i overensstemmelse med internationale standarder og som i stor udstrækning bygger på bedrifternes egne data, forventes at være et bedre grundlag for landmænd og virksomheder for at samarbejde, dokumentere og optimere deres fælles klimaindsats. Det forventes at medføre øget motivation og engagement blandt landmænd og virksomheder til at implementere klimatiltag, som reducerer bedrifternes klimaudledninger. Dermed bliver det mere realistisk at landbrugsbedrifterne kan opnå Danmarks 2030 mål om 55% reduktion af territoriale drivhusgasser og at virksomhederne kan opnå deres Science Based Targets mål.
Projektresultater: