Robust placering af landbrug med husdyr i fremtiden

Projektansvarlig: Kristina Rasmussen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. Kvartal 2026. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Projektets formål er - på baggrund af Danmarks største arealomlægning - at sikre en robust placering af landbrugsproduktionen set i forhold til lokal- og nærmiljøet, der giver langtidsholdbare produktionstilladelser.

Landbrugene skal sikres, at en meddelt miljøgodkendelse ikke bortfalder ved første eller anden revurdering. Dette opnås ved hurtigt at formidle ændringer i regelgrundlaget for miljø- og naturbeskyttelse, samt ved at formidle den nyeste viden om teknologier til reduktion af ammoniak og klimagasser fra ind- og udland. På denne måde kan landbruget være på forkant med samfundets krav. Projektet vil desuden sikre, at landmænd og deres rådgivere har adgang til nyeste viden om lovændringer samt teknologier til reduktion af ammoniakemission og klimagasser. Projektet vil inddrage udenlandske erfaringer med klimagasser som en del af arbejdet med produktionstilladelser.

Gennem casestudier vil projektet undersøge hvilke parametre, der er vigtige at tage i betragtning, når der udvikles fremtidige miljøstrategier og udviklingsplaner for husdyrbrugene. Aftale om et Grøn Danmark beskriver, at der skal udlægges større arealer med natur og etableres mere skov. Udfordringen er at sikre det i samspillet med en fortsat dansk landbrugsproduktion i fremtiden.

Projektet vil gennem casestudier undersøge om udvikling af mere biodiversitet kan ske i samspil med landbrugsproduktion. Dette forhold vil blive undersøgt og beskrevet med henblik på at belyse mulighederne for udvikling af ny natur. Effekten vil være, at landmændene opnår bedre viden om, hvordan de kan udvikle og sikre ny og eksisterende robust landbrugsproduktion, herunder husdyrproduktion, ved at anvende viden om landbrugenes placering i forhold til natur- og miljøbeskyttede områder samt viden om implementering af staldsystemer og teknologi til reduktion af metan- og ammoniakemission.

Projektet vil understøtte en effektiv og klar formidling af den løbende udvikling og kompleksitet inden for lovgivningsmæssige og teknologiske forandringer. Derudover vil det fremme en styrket tværfaglig forståelse og et tættere samarbejde mellem faglige eksperter, rådgivere og landbrugserhvervet.

Projektresultater: