Proteinrig hvede uden udbyttetab (PROUD)

Projektansvarlig: Maxie Skalshøi

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. Kvartal 2026. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Det er PROUD projektets formål at forbedre hvedekvaliteten ved at øge proteinindholdet uden negativt at påvirke udbyttet eller sygdomsresistens.

Projektet skal bidrage til at øge kornproteinproduktionen, øge kvælstofoptagelsen og samtidigt reducere klimaaftrykket fra hvedeproduktionen. PROUD-projektet fokuserer på at øge proteinindholdet (grain protein content: GPC) i vinterhvedesorter, der dyrkes i skandinaviske regioner, uden at mindske kerneudbyttet (grain yield: GY). Oplysningerne om genomiske områder, der identificeres i projektet, kan direkte bruges af danske hvedeforædlere til at udvikle vinterhvedesorter med højt proteinindhold og samtidig opretholde et højt kerneudbytte samt resistensegenskaber.

Projektets resultater er lige relevante for konventionelt såvel som for økologisk dyrket hvede. I projektet skal hvedesorterne genotypes med en 25k array-chip, der indeholder 25.000 DNA-markører spredt ud over hele hvedens genom. Denne genotypiske information vil blive anvendt til at klassificere de danske og nordeuropæiske sorter, både med og uden den tidligere identificerede genetiske region fra T. timopheevii. Informationen vil så blive overført til en associationsmodel (GWAS-modellen) for at associere genetiske variationer med kerneproteinindhold, kerneprotein afvigelse og kerneudbytte ved at maskere effekten af den genetiske region fra T. timopheevii.

Hvedesorterne med kerneproteinindhold, der ligger i yderområderne af en normal variation vil blive udvalgt på baggrund af de signifikante genetiske variationer (markører), der er identificeret ud fra associationsanalysen (GWAS-analysen). Afkom af bi-parentale populationer vil blive udviklet ved at krydse genotyper med henholdsvis højt og lavt (ekstremerne) kerneproteinindhold, og derved validere virkningen af udvalgte markører på indholdet af protein i kernen. Yderlig skal der ved hjælp af droner (UAV) anvendes multispektral billeddannelsesteknikker til at måle forskellige kornudviklingsstadier, dvs. skridning; anthesis/blomstring; ældning, kerneudfyldning, modning og modenhed i 255 danske og nordeuropæiske vinterhvedesorter, som er genotypet med 25k array chippen. Til dette formål vil hvedesorterne blive dyrket i et alfa-gitterdesign med tre gentagelser på AU, Forskningscenter Flakkebjerg.

Vinterhvede spiller en meget central rolle i dansk landbrug og er en af de afgrøder, der dækker mest i det danske landskab. Derfor vil bare en lille stigning i proteinindhold i kernerne af dansk dyrket vinterhvede sorter have en stor indflydelse på den samlede mængde dansk produceret protein. Det genetiske område i hveden fra T. timopheevii, der tidligere blev identificeret, forklarer 15% af de afvigelser i kernens proteinindhold. Dette svarer til en stigning af 0,5% i kerneproteinindhold. Denne stigning betyder, at en hvedesort, der yder 10 ton pr. hektar kan producere ekstra 50 kg protein pr. hektar uden yderligere tilførsel af kvælstof.

Projektresultater: