Slagtegrise - næringsstofoptimering
Projektansvarlig: Karoline Blaabjerg
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2022. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Formålet er en øget produktivitet hos vækstgrise med en reduceret foderomkostning. Målet er at kunne anvise:
- Forbedret næringsstofforsyning til smågrise og slagtesvin med nutidig genetik og produktionsforhold
- Det produktionsøkonomiske bedste valg af næringsstofniveau og råvaresammensætning i foderet ud fra altid opdateret datagrundlag
- Den mest økonomisk optimale proteinforsyning til slagtesvin efter lavproteinfodring i smågriseperioden
- Metoder til forbedret hygiejne og formalingsgrad på produktivitet og mavesundhed ved hjemmeblanding
- Balanceret forsyning med calcium og vitamin D i form af Hy-D til polte, der giver maskimal knoglestyrke
Foder udgør den største enkeltomkostning til vækstgrise. Der vil derfor være en betydelig økonomisk gevinst ved at øge produktiviteten hos vækstgrise samtidig med, at foderforbrug og -omkostninger reduceres. Dette giver svineproducenterne et økonomisk incitament til at anvende den genererede viden om optimal næringsstofforsyning til dyrene, optimalt valg af næringsstofniveau og råvaresammensætning i foderet, ved hjemmeblanding forbedret hygiejne og en formalingsgrad, der sikrer optimal produktivitet uden at kompromittere mavesundheden samt øget holdbarhed hos polte og unge søer.
Projektresultater:
AP1: 30% extra dose of crystalline lysine, methionine, threonine, tryptophan and valine in relation to the “Ideal-protein-concept” halves piglet diarrhoea outbreaks
Poster, ZeroZincSummit 2022
AP1: Besparelsesmuligheder mht foderpris
Oplæg, Temagruppe Ernæring
AP1: Fasefodring giver ikke bedre proteinudnyttelse
Spørgsmål: Kan vi udnytte samme mængde protein og aminosyrer bedre via 5-fasefodring end ved enhedsfodring af slagtegrise? Magasinet Gris, marts 2022.
AP1: Fire protein- og fem aminosyreniveauer i foder til smågrise
Meddelelse nr. 1263
AP1: Grisene har givet svar på nye protein- og aminosyreniveauer
Det økonomisk optimale niveau for en foderblanding til slagtegrise her og nu er 7,5 gram lysin og 140 gram protein pr. FE. En normblanding’ på 8 gram lysin og 122 gram protein pr. FE vil lige nu give et tab på ca. otte kroner pr. gris. Magasinet Gris, april 2022.
AP1: Maksimal proteinudnyttelse
Notits, Magasinet Gris, marts 2022.
AP1: Protein- og aminosyreforsyning til slagtegrise
Foredrag ved Fodringsseminar 2022.
AP1: Protein- og aminosyreforsyning til slagtegrise
Foredrag, Temagruppe Ernæring
AP1: Protein- og aminosyrer til slagtegrise
Foredrag for DC
AP1: Syv protein- og fem aminosyreniveauer i foder til slagtegrise
Meddelelse nr. 1262
AP1: Treonin:lysinbehovet overestimeres ved den traditionelle forsøgsmetode
Meddelelse nr. 1272
AP2: Det økonomiske optimale næringsstofniveau ved 10 %, 20 % eller 30 % klimaaftryksreduktion
Foredrag ved Fagligt Nyt 2022.
AP2: Næringsindhold i korn fra høsten 2022
Resultaterne fra årets kornhøst viser ved 15 % vand i forhold til høsten 2021: En stigning i energiindhold for hvede, rug og vinterbyg men et fald for triticale og havre. Et fald i råproteinindhold for alle kornarter og et fald i fosforindhold i vinterbyg, hvede, rug og triticale. Notat nr. 2212
AP2: Skal grise æde bønner?
Forsøg i SEGES Gris har vist, at hestebønner er en god proteinråvare både til søer, slagtegrise og smågrise. Magasinet Gris, april 2022.
AP3: Compensatory growth after low-protein diet for weaners
Abstract ved DPP 2022.
AP3: Compensatory growth after low-protein diet for weaners
Abstract ved ZeroZincSummit 2022.
AP3: Kompensatorisk vækst fra fravænning til slagtning
Tabt produktivitet hos smågrise kan kompenseres i den efterfølgende vækstperiode. Lavprotein til smågrise og ekstra protein til slagtegrise gav samme produktivitet i FRATS-perioden som fodring efter norm, men økonomien for norm var 5 % bedre. Meddelelse nr. 1255.
AP4: Metoder til bedre hygiejne i blandeanlæg til hjemmeblandet foder
Der var højere koncentrationer af enterobakterier og skimmel i aflejringer i tilførselssystemet til vådfodertanken end i selve vådfoderet. Der var ingen sammenhæng mellem mængde og koncentrationer i tilførselssystemet og i vådfoderet. Erfaring nr. 2204.