Born2Live
Projektansvarlig: Karoline Blaabjerg
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2022. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion:
Formålet er at øge pattegriseoverlevelsen. Målet er at udvikle et fodringskoncept til sendrægtige søer (fra dag 108 og frem til faring), som har fokus på fiberforsyning og foderstyrke.
Nærværende projekt er et GUDP-projekt (150-1291) med titlen ”Færre dødfødte grise og lavere pattegrisedødelighed med hurtigere faring [Born2Live]”. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem parterne Aarhus Universitet, Vestjyllands Andel og SEGES Svineproduktion i perioden 2019 – 2022.
Sidste arbejdspakke gennemføres af SEGES under praktiske forhold 2021 og 2022. Helt konkret undersøges effekten af at tildele et fiberrigt tilskudsfoder og øge foderstyrken fra 3 til 4 FEso pr. dag for at kunne færdigudvikle et fodringskoncept til sendrægtige søer med henblik på at reducere andelen af dødfødte grise og efter-følgende øge overlevelsen af pattegrisene.
Da mange besætninger kun fodrer søerne indenfor normal arbejdstid og da søerne ofte påbegynder faringerne, mens der er ro i stalden (udenfor normal arbejdstid), estimeres det, at størstedelen af faringerne forlænges som følge af lavt blodsukker. Det er derfor essentielt at sikre et højt blodsukker døgnet rundt. Dette forventes at kunne opnås med øget foderstyrke og/eller fiberforsyning.
Projektresultater:
AP5: Den rette foderstrategi før faring kan potentielt øge pattegriseoverlevelsen - dansk version
Artikel i Resultater 2022.
AP5: Den rette foderstrategi før faring kan potentielt øge pattegriseoverlevelsen - engelsk version
Artikel i Resultater 2022.
AP5: Feeding level and dietary composition the last 3-6 days prior to farrowing reduced still born piglets in hyper-prolific sows
Abstract til International Congress on Pig Reproduction 2023
AP5: Foderkoncept giver færre dødfødte grise
I projektet Born2Live er der udviklet et fodringskoncept, som kombinerer øget foderstyrke før faring med et fodertilskud, hvilket giver færre dødfødte grise. Magasinet Gris, oktober 2022.
AP5: Foderstyrke og fibre op til faring
Foredrag afholdt ved Fodringsseminar 2022.
AP5: Fokus på fødselsvægt, dødfødte og pattegrisedødelighed
Foredrag afholdt ved Fagligt Nyt 2022.
AP5: Grisen - episode 15 - Thomas fra SEGES Innovation
Landbrugspodcasten.
AP5: Nyt fodringskoncept til søer de sidste 3-7 døgn før faring reducerede andelen af dødfødte grise
Et fodringskoncept, hvor 3 FEso diegivningsfoder pr. dag blev suppleret med 1 FEso pr. dag af et fodertilskud reducerede andelen af dødfødte grise med 1,7 %-point blandt 3.-7. kuldssøer sammenlignet med tildeling af 3 FEso diegivningsfoder pr. dag, når det blev anvendt mindst 3 dage før faring. Der var ingen effekt af fodringskonceptet på pattegrisedødeligheden dag 0-5 efter faring. Meddelelse nr. 1259.
AP5: Nyt vedrørende fodring af diegivende og højdrægtige søer
Foredrag afholdt ved møde i Farestaldsmanagement.
AP5: Strategies to lower the number of stillborn piglets
Foredrag afholdt ved Grisekongres 2022.
AP5: Sådan fodrer du den drægtige so. så den performer både under og efter faring
Foredrag afholdt ved Soseminar 2022.
AP5: Vejen til den hurtige faring med få dødfødte
Foredrag afholdt ved Grisekongres 2022.