Klima- og miljøaftryk baseret på grisebedriftens egne data
Projektansvarlig: Finn Udesen
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2023. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion:
Formålet er, at danske griseproducenter kan måle klima- og miljøaftrykket på deres bedrift, og på den baggrund prioritere, hvor det er mest klima- og miljømæssigt optimalt at iværksætte virkemidler, der gavner både klimaet og miljøet.C4
Målet er at videreudvikle Landbrugets klimaværktøj version 2.0, så værktøjet kan beregne bedriftens klima- og miljøaftryk baseret på bedriftens egne data, samt vise de væsentligste emissionskilder, der bidrager til klimaaftrykket.
Et centralt element i udviklingen af klimaværktøjet bliver at teste værktøjet under produktionsforhold baseret på bedriftens egne data samt i samarbejde med leverandører. Især foderleverandører, men også andre leverandører, er via deres produkter til en grisebedrift væsentlige bidragsydere til bedriftens samlede klimabidrag. Klimaværktøjet 2.0 skal levere en klimarapport til griseproducenten, der viser klimabæredygtighedsaftrykket på bedriften samt bedriftens driftsgrene.
Klimaværktøjet skal være griseproducentens beslutningsstøtteværktøj, der gennem scenarieberegninger viser bedriftens ændrede klimabidrag ved forskellige virkemidler.
Projektresultater:
Programmel til håndtering af bedriftsspecifikke inddata
Demomodellen er beskrevet i et notat, der beskriver, hvordan grisens og bedriftens klimaaftryk er beregnet. Notat udgivet december 2023