Optimering af næringsstoffer

Projektansvarlig: Karoline Blaabjerg

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2024. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: At øge produktiviteten herunder foderudnyttelsen og dermed optimere produktionsøkonomien ved produktion af grise med nutidig genetik under hensyntagen til sundhed, miljø og klima. I 2024 indeholder projektet to fortsættende arbejdspakker (AP1 og AP2). I disse arbejdspakker ligger aktiviteter, som skal sikre fortsat arbejde mod optimal fodring og næringsstofudnyttelse. AP1: Ud fra danske/internationale forsøg tilpasses næringsstofnormerne i samarbejde med foderstofbranchen, universiteterne og foderrådgivere. Der udarbejdes en rapport om reduceret proteinforbrug pr. kg tilvækst for slagtegrise for at efterkomme den frivillige ammoniakaftale. AP2: Ajourføring af Fodermiddeltabellen ved næringsstofanalyse af fodermidler samt indhentning af aktuelle klimaaftryksværdier således, at foderstofbranchen og foderrådgivere optimerer foderrecepter baseret på aktuelle tal. Desuden indsamling af korn- og bælgplanteprøver til analyse af næringsstofindhold samt kvalitetssikring ved sammenligning af udvalgte laboratoriers analyseresultater foretaget på foderprøver. Effekter: Tilpasning af næringsstofnormerne iht. grisenes genetiske udvikling sikrer konstant forbedret produktivitet, herunder foderudnyttelse, lavere miljø- og klimaaftryk samt højnet sundhed, som vil øge indtjeningen med 1-2 kr. pr. smågris og 1-4 kr. pr. slagtegris samt reducere foderprisen med 2-4 kr. pr. 100 FEso.

Projektresultater:

AP1:

Behov og normer som forudsætninger for fodersammensætning
Indlæg for studerende fra Københavns Universitet om næringsstofnormer

Datagrundlag til beregning af normtal for grisegødning i 2024/2025
Notat nr. 2412: Beskriver datagrundlaget til beregning af udskillelse af næringsstoffer fra grise til den årlige opdatering af ”Normtal for husdyrgødning” fra Aarhus Universitet. Datagrundlaget beskriver indholdet af N og P i gennemsnitligt grisefoder, nøgletal for produktivitet og metode til fremskrivning af foderforbrug for perioden 2024/2025.

Effect of dietary calcium and vitamin D supplements on plasma bone turnover biomarkers, bone mineralization, bone strength, and lameness score in gilts
Artikel i Journal of Animal Science,. 102:skae310, https://doi.org/10.1093/jas/skae310. Udarbejdet i 2023 og accepteret 14. oktober 2024. Artiklen er udarbejdet i projektet "Optimering af Næringsstoffer (2023) og er anvendt ved revurdering af normer til polte i 2024

Et lavt proteinindhold i foder til smågrise er godt mod diarré - men er der ulemper?
Foredrag afholdt ved Fodringsseminar 2024

Evaluering af 'Frivillig aftale om reduceret råprotein i foder til slagtesvin'
Notat nr. 2413: I efteråret 2020 indgik Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion, en frivillig aftale med daværende Miljø- og Fødevareministerie om at reducere proteinindholdet i slagtegrisefoder, svarende til en reduktion i indholdet af kvælstof i urin pr. kg tilvækst på minimum 8 % i 2024, og deraf følgende reduktion i ammoniakfordampningen fra stald, lager og udbringning på 8 %. Ved slutevalueringen er der opnået en reduktion på ca. 16 %.

Hvordan fastsættes normer for næringsstoffer?
Foredrag for Masterclass om baggrund for næringsstofnormerne

Lavproteinfoder til smågrise kan kompenseres
En afprøvning af effekten af forskellige strategier for protein i smågrise- og slagtegrisefoder viser, at fravænningsfoder med lavt indhold af protein i tre uger efterfulgt af højproteinfoder stort set kan kompenseres til 30 kg og helt indhentes ved 60 kg. Artikel i Magasinet Gris, maj 2024.

Normer for næringsstoffer
I udgave 35 er tilføjet en række for grise med ekstra god foderudnyttelse i normer til unggrise og slagtegrise. Der er desuden justeret i normer for polte, hvor der nu kun anbefales fasefodring for at sikre det bedste kompromis til at øge rygspæktykkelsen uden adfærdsmæssige unoder. Minimum for fordøjeligt protein er sænket i normsæt til drægtige søer og løbeafdeling, og der er desuden justeret lidt på anbefalede tidsperioder for anvendelse af blandinger (normsæt) til søer. ”Quantum Blue” fytase er justeret fra 400 til 325 FTU som 100 % dosis.

Normer for næringsstoffer - UK edition
Engelsk udgave af 35. udgave af Normer for Næringsstoffer

Ny foderkurve til polte
Artikel fra Magasinet Gris, der fortæller om målet med ny foderkurve, som er at sikre 13-15 mm rygspæk, når polten er 30-33 uger gammel.

Nye normer for aminosyrer og protein til polte
Artikel fra Magasinet Gris, der uddyber vigtigheden af løbe polte ved optimal alder og vægt og hvordan det understøttes af nye normer.

Nye normer for aminosyrer og protein til polte
Foredrag afholdt ved Fodringsseminar 2024

Nye normer for protein til drægtige søer
Foredrag afholdt i Temagruppe Ernæring om baggrund for de nye normer

Polte og type 2 korrektioner i sobesætninger
Foredrag afholdt ved møde i arbejdsgruppe for Normtal for Husdyrgødning

Status på frivillig ammoniakaftale og N og P i gødning
Foredrag afholdt ved Fodringsseminar 2024

Tryptofan:lysinbehov til smågrise
Meddelelse nr. 1298: Foderoptagelse, daglig tilvækst og produktionsværdi (uden betaling for det ekstra tryptofan) steg lineært - men meget beskedent - fra ca. 16 til 24 % fordøjeligt tryptofan:lysin, mens foderudnyttelse og dækningsbidrag var upåvirket. Forøgelse af lysin- og det generelle aminosyreniveau og dermed proteinniveau har en betydelig større positiv effekt på produktionsresultaterne end en tilsvarende procentvis forøgelse af tryptofan i forhold til lysin.

AP2:

Klimafoderdatabase.dk
Foredrag afholdt ved Faglig Nytårskur 2024

Næringsindhold i korn fra høsten 2024
Notat nr. 2430: Resultaterne for årets kornhøst 2024 er nu endelige og viser i forhold til høsten 2023 ved et vandindhold på 15 %: Lavere proteinindhold – specielt i vårbyg og havre. Lavere energiindhold – markant lavere i vinterhvede og vårbyg, men højere i havre. Højere fosforindhold i vinterbyg, vårbyg, vinterhvede, vinterrug og triticale, men lavere i havre.

Toksiner - hvad er det?
Notits bragt i Magasinet Gris, marts 2024