Optimeret overgangsfodring sikrer en sund so og en høj mælkeproduktion [SuperSundeMalkesøer]

Projektansvarlig: Thomas Sønderby Bruun

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Formålet med projektet er at sikre, at søer får en høj mælkeproduktion fra faring til fravænning og dermed bidrager til øget pattegriseoverlevelse. Samtidig skal det sikres, at andelen af søer, der bliver syge og dør omkring faring, reduceres. Dette sker ved at ændre i diegivningsfoderets koncentration af aminosyren histidin og mineralet kalium.

Projektet gennemføres som et partnerskabsprojekt med deltagelse af SEGES Innovation, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Alle tre partnere har aktiviteter i AP1 og AP2, mens SEGES Innovation varetager aktiviteterne i AP3. SEGES Innovation varetager den overordnede projektledelse.

I AP1 undersøges, om et højere indhold af histidin i foderet til søer omkring faring kan mindske antallet af syge søer, øge produktionen af råmælk og dermed forbedre pattegriseoverlevelsen, så søerne kan passe flere grise frem til fravænning. Fokus på histidin skyldes, at det sammen med metabolitten carnosin bidrager med stærke antioxidative effekter og støtter musklernes funktion. Det undersøges konkret, hvordan soens produktivitet (soens vægttab, rygspæktab, egenfravænning og kuldtilvækst) påvirkes (SEGES Innovation) samt hvordan soens fysiologi, mængde og sammensætning af råmælk og mælk påvirkes ved at ændre på foderets indhold af histidin (Københavns Universitet). Desuden fokuseres på soens kliniske sundhed og parametre relateret til oxidativt stress og inflammation samt behovet for behandling af søer (Aarhus Universitet).

I AP2, som planlægges i 2025 og gennemføres i 2026, undersøges det, om et øget indhold af kalium i foderet til søer omkring faring kan reducere andelen af syge søer, øge råmælksproduktionen og dermed sikre en højere mælkeproduktion. Dette vil gøre det muligt for søerne at passe flere grise frem til fravænning og/eller fravænne flere grise. Søernes råmælksproduktion samt sammensætningen (elektrolytter, protein, fedt og laktose) undersøges og der foretages fysiologiske målinger, hvor fokus ligger på elektrolytbalance (Københavns Universitet). Desuden undersøges, om de kliniske parametre påvirkes af elektrolytbalancen samt hvordan markører for oxidativt stress og inflammation kan bidrage til at fastlægge den optimale koncentration af kalium i foderet omkring faring.

De forventede effekter omfatter i AP1, at søerne kan passe 0,3 gris mere til fravænning og at kuldets fravænningsvægt øges med 4,55 kg (170 kr. pr. årsso). Andelen af søer, der bliver syge og skal behandles med antibiotika og smertestillende reduceres med 20 % (13 kr. pr. årsso), mens foderomkostningerne øges med 70 kr. pr. årsso. Derved er den samlede effekt, uden at indregne en reduktion i antallet af døde søer omkring faring, 113 kr. pr. årsso. I AP2 forventes en øget kuldtilvækst på 150 g pr. dag (112 kr. pr. årsso) og at 10 % færre søer får klinisk sygdom, som kræver behandling med antibiotika og smertestillende behandling (7 kr. pr. årsso). Når der tages højde for en forøgelse af foderomkostningerne på forventeligt 30 kr. pr. årsso, forventes den samlede gevinst at være 89 kr. pr. årsso uden indregning af værdien af en højere sooverlevelse

Projektresultater: