Løsgående søer

Projektansvarlig: Vivi Aarestrup Moustsen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Projektets formål er at øge produktiviteten og velfærden i stier til løsgående diegivende søer. Det overordnede fokus er at udnytte et større areal (jf. EFSA’s anbefalinger) til at sikre soens bevægelsesmuligheder og samtidig understøtte, at søerne kan passe flere pattegrise end antal funktionelle patter på soen, så færre grise flyttes til ammesøer. E

n betydende effekt af at understøtte soens pasningsevne er, at der vil være mulighed for at opnå tilsvarende produktion per kvadratmeter faresti, som det kendes fra nuværende produktionssystemer. Der indgår tre arbejdspakker i projektet i 2025.

I AP1 er fokus på arealet i farestier til løse søer og indflydelse af arealets dimensioner på søernes brug af farestierne, herunder hvis der er flere pattegrise.

AP2 fokuserer i højere grad på højt indtag af mælk (fra so og supplerende ernæring) og dermed høj tilvækst samt høj overlevelse for pattegrisene. Samlet bidrager AP1 og AP2 til høj produktivitet per kvadratmeter stiareal.

AP3 fokuserer på kommunikation og samarbejde. Dette er dels i forhold til, at der løbende opnås kendskab til behov for nye indsatsområder og dels i forhold til udbredelse og implementering af de opnåede resultater.

Effekt: Samlet bidrager projektet til høj produktivitet per kvadratmeter stiareal.

  • Projektet understøtter udvikling af farestier til løse søer
  •  Projektet forventes at øge pattegriseoverlevelsen og reducere behovet for ammesøer
  • Reduceret behov for ammesøer reducerer behovet for flytninger af pattegrise og dermed nedsættes risiko for smittespredning

Projektresultater: