Brancheanalyser og værktøjer
Projektansvarlig: Gunner Sørensen
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Formålet er fremadrettet at skabe et grundlag, i form af rapporter og datakilder, så den enkelte griseproducent og deres samarbejdspartnere kan træffe rettidige beslutninger for driften af den enkelte besætning.
Grundlaget for gennemførelsen af projektet er en løbende opdatering og kvalitetssikring af en fælles database i SEGES Innovations Data Warehouse (SIDW), som i dag indeholder individuelle produktionsdata, der indlæses via besætningernes managementsoftware fra AgroVision, Skiold Data og Cloudfarm. SIDW giver mulighed for at arbejde med datadreven innovation og undersøge mulighederne for inddragelse af AI-metoder til at skabe mere præcis viden om bl.a. velfærds- og produktionsparametre på landsplan og på besætningsniveau inden for smågriseproduktionen.
Udnyttelse og udvikling af værktøjer vil gøre den enkelte griseproducent i stand til løbende at handle rettidigt på diverse udfordringer på landsplan. Der skal arbejdes med at opdatere og udvikle prototyper af digitale værktøjer til benchmark af parametre in-denfor dødelighed, sundhed, produktivitet og reproduktion. Værktøjerne bygger primært på landmandens regi-streringer i managementsoftwaren, men andre relevante datakilder vil blive søgt inddraget. Værktøjerne, der gør landmanden i stand til at træffe aktuelle og strategiske beslutninger ud fra registreringer i managementsoft-waren, udvikles i en prototype, der afprøves. De mest værdiskabende prototyper af værktøjer sammensættes, afprøves i og kan implementeres i de deltagende besætninger.
I projektåret 2025 udvikles 2,0 versioner af de tre værktøjer til målrettet indsats for so- og pattegriseoverlevelse og produktivitet ud fra tilbagemeldinger fra landmænd og deres samarbejdspartnere. Der gives også mulighed for at sammensætte individuelle rapporter. Nye rapporter kan inkludere dynamiske data ved brug af Power BI. Der vil blive arbejdet med udvikling af prognoseværktøjer og fremskrivninger af udvikling for specifikke nøgletal. Prognosemodellerne skal bygge på viden om den generelle udvikling og tage årstidseffekter mv. med i modellen. Der gennemføres også en aktivitet på dynamiske data for at kigge på kausale sammenhænge i griseproduktionen baseret på et stort antal besætninger og sammenkobling af flere forskellige datakilder.
SEGES Innovation leverer SEGES InSight opgørelser, der giver den enkelte smågriseproducent mulighed for at sammenligne sin besætnings produktivitet med sine kollegaer, så potentialet i forhold til de dygtigste kan afdækkes gennem benchmarking. Der er i 2024 udviklet tre analyserapporter, der belyser og giver et overblik over en specifikt problemstilling i besætningen, som gør smågriseproducent og samarbejdspartnere i stand til at handle rettidigt og målrettet. Derudover leveres viden om tværgående tendenser, som øger forståelsen af de bagvedliggende årsager og dermed sætte målrettede interventioner ind.
Projektresultater: