Pattegriseoverlevelse

Projektansvarlig: Janni Hales Pedersen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Projektets formål er at øge pattegrisenes overlevelse og samtidig sikre, at søerne kan passe et højt antal grise indtil fravænning. Målet er at afprøve tildeling af ko-råmælk for at øge overlevelsen blandt de mindste grise og med en balanceret fedtsyreprofil i sofoderet øge søernes mælkeproduktion, så de kan passe flere grise og desuden se på søernes drikkeadfærd som indikator for faringsstart.

Projektet består i 2025 af tre arbejdspakker:

AP2 arbejder med at øge overlevelsen blandt de mindste grise, der vejer under 900 gram ved fødsel. De små grise tildeles et tilskud af ko-råmælk, mens de ligger ved mindsteammen. Teorien er, at tilskuddet af ko-råmælken giver de mindste grise tilstrækkelig med energi, så de først og fremmest overlever og dernæst trives tilfredsstillende. Der arbejdes med at finde frem til den optimale tildelte mælkemængde, antal portioner, portionsstørrelse mv., så metoden bliver praktisk håndterbar og realistisk at benytte i farestaldene.

AP4 skal dokumentere, om en balanceret fedtsyreprofil og effektiv fedtomsætning øger soens mælkeproduktion, så kuldtilvæksten maksimeres, og søerne fravænner flere grise pr. kuld. Dette gøres ved at gennemføre to afprøvninger. I den første afprøvning tilsættes L-carnitin i kombination med ω-3 fedtsyrer til søernes foder tre dage før faring og frem til fravænning, og søernes mælkeydelse bestemmes ved at registrere kuldtilvæksten samt antallet af fravænnede grise pr. so. I den anden afprøvning gennemføres et dosis-responsforsøg med stigende niveauer af L-carnitin i foderet for mere præcist at kunne bestemme den økonomisk optimale dosering af L-carnitin for at opnå det ønskede udslag på produktiviteten. I arbejdspakken indgår en forskningsdel, hvor Københavns Universitet udtager mælkeprøver for at vurdere ændringer i C16:1 ω-7 mellem grupperne, at finde markører for inflammation hos grise ved fravænning, eventuelle antiinflammatoriske effekter samt markører for fedtomsætningen.

AP5 skal, via viden om søernes drikkeadfærd, øge pattegriseoverlevelsen. I arbejdspakken undersøges søernes drikkemønster. Konkret holder søerne flere drikkepauser, når faringen er nært forestående. Personalet kan anvende informationer om ændringer i søernes drikkemønster til først at tænde varmelampen, når faringen går i gang. I den daglige pasning vil det være lettere at identificere, hvilke søer, der har ædt/ikke ædt, ved at bruge aktivering af drikkeanordningen som indikator. Tildeling af ko-råmælk til mindsteammens grise skønnes at redde 1 gris/kuld. Med en prissætning på 247 kr./fravænnet gris og korrigeret for omkostninger til ekstra smågrisefoder, vaccinationer mv., vil gevinsten svare til 500 kr. pr årsso.

Det forventes, at proceduren for tildeling af ko-råmælk vil være håndterbar i praksis, så 20-25 % af de højproduktive besætninger anvender metoden 1-3 år efter projektets afslutning. Viden om effekten af tilsætning af L-carnitin kan umiddelbart implementeres i alle danske sohold (hjemmeblandet/ indkøbt foder) og vil give en gevinst på 166 kr. pr. årsso som følge af øget fravænningsvægt og flere fravænnede grise pr. kuld. Vandovervågning kan implementeres i alle danske sohold, da det umiddelbart kan eftermonteres ved vandforsyningen i den enkelte faresti. Hvis værdien af en gris er 325 kr. og der er 10 faringer per sti/år, skal der reddes 0,4 gris/kuld, hvis investeringen skal betales år 1 og derefter 0,01 gris/kuld til drift.

Det forventes først og fremmest at være besætninger med tørfoder, der implementerer vandovervågning. Da det er en af de få teknologier, der kan give realtidsovervågning af den enkelte so – fra centralt sted – er der betydelig motivation for at implementere vandovervågning. Implementering kan det/de første år være begrænset af få udbydere af software

Projektresultater: