Stop streptokokker hos smågrise (3S)

Projektansvarlig: Elisabeth Okholm Nielsen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. Kvartal 2026. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Formålet med projektet er at levere viden om streptokokker, så de bedst mulige autovacciner bliver produceret, og de disponerende faktorer ved sygdomsudbrud kan karakteriseres.

Projektet skal levere viden om streptokokkerne, så de bedst mulige autovacciner produceres og de disponerende faktorer ved sygdomsudbrud skal karakteriseres. Viden om streptokoksygdom hos smågrise skal hjælpe griseproducenten med at forebygge et udbrud af streptokoksygdom og ved valg af autovaccine opnå den bedst mulige effekt af vaccination.

AP1: I samarbejde med bioinformatikere fra Statens Serum Institut analyseres historiske data på streptokoksekventering (2020-2023), der sammenholdes med beskrivelserne fra Veterinært Laboratorium Kjellerup. Analysen skal fastlægge de genetiske træk, som karakteriserer de streptokokker, der er mest aggressive og derfor giver alvorlige udbrud i danske grise. Variation i streptokokstammer i nogle få sygdomsudbrud undersøges for at afdække, om der kan være flere sygdomsfremkaldende stammer på spil samtidigt. Dette er afgørende, når der skal udvælges en streptokokstamme til en autovaccine.

AP2: Baseret på litteratur, erfaringer fra rådgivere og praktiserende dyrlæger og resultater fra afprøvninger i SEGES Innovtion laves en komplet bruttoliste over disponerende faktorer for streptokoksygdom, ex. grisenes kvalitet ved indsættelse, klargøring, desinfektion og udtørring af smågrisestald, belægningsgrad, staldklima, temperaturudsving og CO2 og virusinfektioner.

AP3: Karakterisering af klimafaktorer påbegyndes i 2025 og afsluttes i 2026. Der skal angives konkrete metoder til at måle/karakterisere temperaturudsving, CO2 og andre klimaparametre fra bruttolisten, ex. afdækning af liggeadfærd og konkret placering af temperaturfølere samt grænseværdier for, hvornår en parameter er udenfor det acceptable. Desuden skal der anvises praktisk implementerbare måder til at regulere klimaparametrene, ex. regulering af ventilation i risikoperioder med stor forskel mellem dag- og nattemperaturer.

I 2026 udarbejdes et værktøj til evaluering af tiltag, hvor effekt af vaccination og andre tiltag, inklusiv relevante parametre, registreres, hvilket vil gøre det muligt for griseproducent og dyrlæge at vurdere, om en given indsats har den ønskede effekt. I 2026 dannes et Streptokok-beslutningstræ: Resultater fra projektet samles til et beslutningstræ med konkrete metoder til afhjælpning af problemerne, som er identificeret ved gennemgang af bruttolisten, samt anvisning på, om autovaccine vil være relevant til den aktuelle streptokokgenotype.

Forventede effekter:
Projektet vil levere viden om streptokokkerne, så de bedst mulige autovacciner produceres og projektet vil karakterisere de disponerende faktorer ved sygdomsudbrud. Begrundelser for, at det er sandsynligt, at de forventede effekter opnås: Viden om streptokoksygdom hos små-grise vil hjælpe griseproducenterne med at forebygge et udbrud af streptokoksygdom, og ved valg af autovac-cine opnå den bedst mulige effekt af vaccination.

Projektresultater: