Klimafoderdatabase

Projektansvarlig: Finn Udesen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. Kvartal 2026. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Projektets formål er at sikre, at landmændene og deres rådgivere har et fagligt opdateret og velunderbygget grundlag for at træffe beslutninger, der understøtter en bæredygtig fodring af grise, og som dokumenterer foderets klimaaftryk.

Det opnås ved at videreudvikle et brugervenligt værktøj, der hele tiden er opdateret med den nyeste viden, og som funktionelt understøtter, at landmændene og deres rådgivere kan foretage beregninger, der giver et hurtigt overblik over de mest klimaoptimale foderblandinger, der også sikrer det nødvendige næringsstofindhold.

AP1: Klimafoderdatabasens brugerudformning Brugerne af den nuværende klimafoderdatabase efterspørger bedre funktionalitet og brugervenlighed. I samarbejde med brugerne prioriteres udviklingen af de mest efterspurgte funktioner, så databasen bliver mere attraktiv, og understøtter de øvrige arbejdspakker i projektet.

• Aktivitet 1.1: Ny infrastruktur og forbedrede brugeroplevelser Der etableres en ny teknisk platform, der muliggør fremtidige forbedringer. En login-funktion skal give brugerne mulighed for at gemme data og præferencer, hvilket øger værktøjets anvendelighed og tilgængelighed.
• Aktivitet 1.2: Mulighed for at anvende egne klimaværdier Databasen skal kunne håndtere både standarddata og brugerens egne klimaværdier – f.eks. fra foderstofleve-randører eller klimaværktøjer. Dette er især relevant for producenter med hjemmeblandet foder, hvor standard-værdier ikke afspejler det reelle klimaaftryk. 
• Aktivitet 1.3: Ajourføring af seneste udvikling Databasen skal kunne opdateres løbende med nye eller ændrede klimaværdier. Det er afgørende, at danske afgrøders klimaværdier kan justeres i takt med ændringer i emissionsfaktorer, så databasen forbliver en troværdig og aktuel kilde for producenter og rådgivere.

AP2: Aktuelle klimadata på fodermidler Databasen opdateres med klimadata fra GFLI og SEGES, suppleret med standardværdier hvor nødvendigt. LCA-data dækker dyrkning, forarbejdning og transport, så det samlede klimaaftryk afspejler foderets rejse helt frem til landmandens silo. 

• Aktivitet 2.1: Klimaaftryk fra dyrkning og forarbejdning Klimafoderdatabasen opdateres med aktuelle klimadata for dyrkning og forarbejdning fra The Global Feed LCA Institute (GFLI) og SEGES Innovations klimaberegninger på afgrøder. Desuden suppleres med default værdier i de tilfælde, hvor der mangler data.
• Aktivitet 2.2: Klimaaftryk fra transport og håndtering af fodermidler Der beregnes CO₂-udledning pr. km og ton for forskellige transportformer (tog, lastbil, skib). For hvert importeret fodermiddel beregnes transportafstande og et samlet CO₂-bidrag. Hvis oprindelsesland er ukendt, anvendes vægtede gennemsnit.

AP3: Scenarieberegninger for grisens klimaaftryk Der udvikles scenarier, der sammenligner klimaoptimerede og standardfoderblandinger for søer, smågrise og slagtegrise. Målet er at vise foderets rolle i at nå 2030-målet om 40 % reduktion i territoriale klimagasser og samtidig sikre høj produktivitet.  

• Aktivitet 3.1: Scenarieberegninger af foderets betydning for klimaftrykket Scenarieberegninger vurderer, hvordan klimaoptimeret foder kan reducere grisenes klimaaftryk frem mod 2030. Beregningerne sammenligner standardfoder med foder med lavere klimaaftryk, både med og uden LUC. Effekten af udfaset tørvejord, certificeret soja og palmeolie og teknologiske virkemidler indgår i vurderingen.

Effekter
Projektet giver griseproducenter adgang til detaljerede data om klimaaftrykket fra forskellige fodermidler, hvilket gør det muligt at vælge mere bæredygtige foderblandinger. Det kan reducere foderets klimaaftryk med op til 10 %, hvilket svarer til en samlet reduktion på ca. 6,25 % af grisens klimaaftryk.

Ved at undgå fodermidler med højt klimaaftryk fra arealanvendelsesændringer (LUC) og i stedet bruge danske alternativer, kan klimaeffekten forbedres yderligere. Et klimaværktøj, der synliggør foderets betydning, gør det muligt for landmænd at træffe kvalificerede valg og motivere til ændringer i sædskifte og fodersammensætning.

Projektet understøtter dermed både klimaoptimering, økonomisk effektivitet og mere bæredygtige landbrugspraksisser.

Projektresultater: