Frøavl og klimaaftryk
Projektansvarlig: Carl Høj Laursen
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Projektets formål er at kvantificere effekten af nitrifikationshæmmere på dannelsen af nitrat og lattergas ved ompløjning af hvidkløver. Målet er ud fra projektets resultater at anvise en dyrkningstrategi, der kan minimere kvælstoftabet til det marine miljø, samt begrænse udslippet af lattergas fra dyrkningsfladen i forbindelse med omlægningen af hvidkløverafgrøder.
Der vil i projektperioden blive gennemført markforsøg i etablerede hvidkløvermarker til frøproduktion. Udvalgte parceller vil blive behandlet med et nitrifikationshæmmende middel før ompløjning af hvidkløverstubben. Efter behandling med nitrifikationshæmmere vil der blive pløjet, og der vil blive etableret sugeceller. Herefter vil der blive etableret vinterhvede på arealet. Der vil på arealet blive nedgravet sugeceller, hvorfra der i projektperioden kan udtages vandprøver til bestemmelse af kvælstofindholdet i det afstrømmende vand. Til optimering af modellens beregninger vil lokalt opstillede vejrstationer indsamle nedbørs- og temperaturdata. Der vil i samme periode blive udtaget N-min prøver på forsøgsarealet for derigennem at måle mængden af mineraliseret kvælstof i perioden og mængden af nitrat, der er til stede i jordlaget i forsøgsperioden. Forsøget anlægges i 3. kvartal 2022, og målinger og analyser for 2022 gennemføres herefter. I foråret og sommeren 2023 vil målingerne fortsættes, og der vil blive gennemført N-min målinger på forsøgsarealet. Det forventes, at projektet kan bidrage til en reduktion af klimagasudledning på 375 kg CO2-ækv/ha, ved brug af nitrifikationshæmmere inden ompløjning af hvidkløver, hvis der antages et kvælstofindhold i hvidkløver på 200 kgN/ha. Effekten er den direkte effekt af anvendelse af nitrifikationshæmmere, som reducerer udledningen af lattergas med op til 40%. Målsætningen på kort sigt er 1000 ha, med en samlet årlig reduktion i klimagasudledning på 375 ton CO2-ækv, som forventes realiseret 12 måneder efter projektets afslutning. På længere sigt er målsætningen, at 90% af arealet dyrket ud fra dette dyrkningssystem behandles med nitrifikationshæmmere.
Projektresultater:
AP1
Frøavl og klimaaftryk
Undersøgelse om udvaskningen efter hvidkløver kan reduceres ved tidlig såning af vinterhvede og tilsætning af nitrifikationshæmmere. Landsforsøgene 2023
Frøgræsdyrkning med succes
Præsentation til AgriNord d. 31.01.2023
Har nitrifikationshæmmere effekt efter hvidkløver?
Efter høst af hvidkløver i 2022 er stubben behandlet med nitrifikationshæmmmer forud for pløjning. Artikel i Frøavleren, april 2023
Klimaaftryk for ompløjning af kløver
Vurdering af ændret klimaaftryk ved brug af nitrifikationshæmmere ved ompløjning af kløvermark. Notat udgivet december 2023
Nyt om plantebeskyttelse og aktuelt i frøavl
Præsentation til Frøsektionen Bornholm d. 10.02.2023
Udvaskningsforsøg på Lolland i hvidkløver til frø
Video på Facebook-siden "SEGES Digitale løsninger i landbruget", november 2023