Spinat til frø, ukrudt og etablering

Projektansvarlig: Carl Høj Laursen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Projektets formål er at frembringe langsigtede løsninger på aktuelle dyrkningsmæssige udfordringer, som kan medvirke til at fremtidssikre den internationalt ledende rolle, som dansk havefrø gennem mange års arbejde har opnået. Målet med dette projekt, er at arbejde med forskellige løsninger til ukrudtsbekæmpelse, samt afprøve alternativer til disse. Resultaterne herfra formidles, så de kan komme til anvendelse ude i havefrøavlen, og derigennem fastholde havefrø som en attraktiv afgrøde, både for branchen og for havefrøavlerne. Dette projekt vil arbejde med at udvikle de kendte metoder for ukrudtsbekæmpelse, for hvad angår anvendelse af herbicider. Derudover vil der blive arbejdet med renholdelse, hvor der udnyttes det faktum, at spinat til frø dyrkes på rækker. Der vil blive afprøvet afskærmet række- og båndsprøjtning med såvel selektive som ikke selektive midler, samt mekanisk renholdelse, for derigennem at finde løsninger som kombinerer præcisionsdyrkning med rækkedyrkningen og ukrudtsbekæmpelse. Der vil ligeledes blive arbejdet med at anvende kulturtekniske tiltag som middel til at håndtere ukrudt. Dette skal foregå ved at etablere spinat uden forudgående jord behandling, og sammenligne med kendt praksis med pløjning forud for såning. Ved at etablere uden forudgående jordbearbejdning, er fremspiringen af ukrudt mindre, hvilket bør resultere i en mere effektiv ukrudtsbekæmpelse. Udfordringen her er at sikre en optimal etablering af spinaten, hvilket den teknologiske udvikling på såmaskiner kan være løsningen på. Der findes såmaskiner på markedet nu, som netop kan sikre god etablering uden forudgående jordbearbejdning, og dette projekt undersøger hvorvidt det også er muligt i spinat til frø. Effekt: Ved at frembringe løsninger og alternativer som enten kan afløse, eller være et supplement til kendt og anvendt dyrkningspraksis, vil de på længere sigt kunne medvirke til et mindre forbrug af pesticider, samt at fastholde produktionen af dansk spinat og havefrø, til gavn for hele frøbranchen og de danske frøavlere.

Projektresultater:

 

AP1

Dansk Havefrøavlerforening
Præsentation ved Dansk Havefrøavlerforening d. 9. februar 2023

Forsøg på Langeland med række/båndsprøjtning
Video på seges.tv.dk

Frøavl på kongres: Kløvergnaver og rækkedyrkning
Artikel i Frøavleren, februar 2023

Række og båndsprøjtning i kombination med mekanisk ukrudtsbekæmpelse
To forsøg, hvor der indgår bredsprøjtning, båndsprøjtning, rækkesprøjtning med afskærmning af rækkerne og radrensning med muldning

Vintermøde
Præsentation ved Flakkebjerg d. 7. februar 2023

 

AP2

Direkte såning af spinat
Forsøg med såning i pløjet og upløjet jord

Gode spinat-udbytter med ingen jordbearbejdning
Kristian Juranich fortæller i denne Facebook-video om vores forsøg på Langeland

Spinat og havefrø
Præsentation til Avlermøde v. Jensen Seeds 30. oktober 2023

Tre ting du skal have i dit frøtørreri
Artikel i Frøavleren, juni 2023

 

AP3

Asulox fortsat bedst mod problem-ukrudt i spinat
Artikel i Frøavleren, november 2023

Strategisk ukrudtsbekæmpelse
To forsøg, hvor der afprøves alternativer til Asulox

Årets forsøg samt status på kemi til havefrø
Præsentation til besøg hos Vikima den 13. november 2023