Bedre klovregistrering med kunstig intelligens
Projektansvarlig: Peter Raundal
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion:
Formålet er at forbedre klovsundheden via mere valide og automatiske klovregistreringer ved brug af kamera og kunstig intelligens.
Aktiviteter: Sikker identifikation af klovlidelser ved brug af kunstig intelligens kræver en integreret række af delelementer.
Delelementerne er opdelt i arbejdspakker (AP) og indeholder:
AP 1: Udvikling af en kameraløsning, der kan monteres på klovbokse samt udvikling af automatisk aflæsning af elektroniske øremærker. Der optages og lagres billeder af klove under klovbeskæring. Der udvikles metode til manuel identifikation af bl.a. klovlidelser ud fra billederne.
AP 2: Udvikling af kunstig intelligens til automatisk genkendelse og registrering af klovbeskæring, klovlidelser, raske klove og klovbehandling samt sammenkobling til ko-nummer (øremærkedata).
AP 3: Udvikling af et monitorerings- og korrektionsmodul til montering på klovbokse. Modulet vil vise aktuelle registreringer i realtid, så registrering kan kontrolleres og eventuelt korrigeres.
Ap 4: Formidlingsaktiviteter.
Effekter: Bedre klovregistreringer vil give landmanden et mere validt indblik i klovsundheden og dermed bedre mulighed for at iværksætte målrettede tiltag der forbedrer klovsundheden, dyrevelfærden og nedsætter produktionstab. For kvægavlen vil et bedre datagrundlag medføre mere sikker avl for bedre klovsundhed og dermed bidrage til øget holdbarhed, nedsat produktionstab og bedre dyrevelfærd
Projektresultater:
Vil du være med til at udvikle kunstig intelligens til registrering af klovlidelser?
Hand out til klovbeskærer for deltagelse i projektet
Kunstig intelligens i kvægbruget 1
Podcast om kunstig intelligens og anvendelsen af kunstig intelligens ii kvægbruget
Kunstig intelligens i kvægbruget 3: Klovregistreringer via kunstig intelligens og kamerateknologi
Podcast om udviklingen af en metode til at lave klovregistreringer via kunstig intelligens og kamerateknologi
Annoteringspraksis
Notat der beskriver udviklingen af annoteringspraksis
Montering og opsætning
Notat om den tekniske løsning til montering og opsætning af kamera, harddiske, elektronisk aflæsningsmodul mv.
Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.