Knæk antibiotikaforbruget hos kalve og ungdyr – en fælles udfordring!
Projektansvarlig: Henrik Læssøe Martin
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2024. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion:
Formålet er at opnå en reduktion i det høje antibiotikaforbrug til kalve og ungdyr, uden at dette får negative konsekvenser for dyrenes sundhed, og samtidig bidrage til kampen mod udvikling af resistente bakterier. Reduktion af antibiotikaforbruget er en stor udfordring, som kun kan løses gennem en massiv og vedvarende indsats over en længere periode. I projektet holdes vedvarende fokus på formidling til kvægbrugere og dyrlæger for at opnå den nødvendige holdningsændring. Der vil blive anvendt moderne og effektive digitale formidlingsmetoder. En indsats målrettes landbrugsskoler med sigte på aktivt at påvirke næste generation af kvægbrugere til en større bevidsthed og ansvarlighed ift. brug af antibiotika.
En nøglesten i projektet er etablering af et stærkt fagligt netværk af dedikerede dyrlæger og rådgivere, som er forudsætningen for at opnå gennemslagskraft og volumen i udbredelse af bedre praksis. Rådgiverne styrkes i deres faglige og metodemæssige kompetencer. De tilbydes faglig støtte til implementering af forebyggende tiltag, der kan nedbringe den aktuelle unødigt høje sygdomsforekomst og til implementering af mere hensigtsmæssige strategier for, hvornår og hvordan der behandles. De støttes ligeledes i at gennemføre staldskole-forløb for kalvepassere. I projektet vil der blive arbejdet på at udvikle et blivende system til benchmarking af antibiotikaforbrug, så kvægbrugere kan sammenligne forbruget i egen besætning med andre tilsvarende besætninger.
Projektet vil levere et generelt fald i antibiotikaforbruget til kalve og ungdyr på 10-20 % indenfor projektperioden og et markant fald på 25-30 % i besætninger, som indgår direkte i projektarbejdet.
Projektresultater:
Bakterievækst kan eksplodere i sommerperioden
En artikel som handler om mulige problemer i kalvestalden og hvad der kan være årsag til diarre i sommerperioden.
Fakta-ark omkring kalvepasning på engelsk
Fakta arket udleveres på kursusdage med udenlandske medarbejder
Interview Kvægdyrlæger
Flyers udleveret i forbindelse med DKF til kvægdyrlæger for at undersøge deres holdninger i forhold til antibiotikaforbrug hos kalve
Kalvenes store udfordringer lige nu er varmetab og mangel på energi
Hvis kalven bliver afkølet, så er der langt større risiko for, at den bliver syg. Det er vigtigt, at vi er bevidste om det, så vi kan forebygge problemer.
Kalve workshop Dalum Landbrugsskole og Gråsten Landbrugsskole
Afholdt workshop for landbrugsskole-elever for at øge viden omkring kalve og sikre adfærds-og holdningsændringer omkring brugen af antibiotika i fremtiden.
Kursus i Kalvepasning
Invitation og program til kurset
Møde i kalverådgivernetværk
Dagsorden for kalverådgiver-netværksmødet torsdag d. 27. juni med fokus luftvejsinfektioner
Oplæg til Kalvens Dag 19. november 2024
Pas på smitte ved afhentning af kalvene
Opslag på LinkedIn 5. december 2024
Opslag på LinkedIn med billeder fra dagens kalvekursus for udenlandske medarbejder hos Kim Gohr, Vestjylland
SlagtekalveNyhedsbrev - artikel omkring dyrlægers opleves af antibiotikaforbrug
En ny undersøgelse viser, at dyrlægerne oplever et mindre behov for systematisk brug af antibiotika til håndtering af luftvejsinfektioner ved indsættelse.
Styrk dialogen
Pixi-bog: En guide til god dialog med dine kalveleverandører