Inspirationskatalog kvægstalde – klar til 2034 kravene

Projektansvarlig: Anja Juul Freudendal

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2024. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Projektets formål er at medvirke til, at eksisterende kvægstalde, som i dag ikke overholder lovkravene efter 2034, via nyindretning fortsat vil kunne anvendes. Projektet vil samtidig se på de velfærdsmæssige forandringer, de økonomiske gevinster/tab ved udnyttelse af eksisterende bygninger, samt på de klimamæssige potentialer ved at ombygge eksisterende stalde. I arbejdspakke 1 udvælges forskellige indretningseksempler og der nyindrettes under hensyntagen til opfyldelse af lovkrav og ikke mindst opfyldelse af god dyrevelfærd. Der vil ligeledes til hver nyindretning være et prisoverslag, som anvendes i arbejdspakke 2, hvor der vil blive foretaget økonomisk beregning for hver nyindretning ud fra et givet produktionsapparat. I arbejdspakke 3 vil der blive lavet beregning på de klimamæssige omkostninger og potentialer for hver nyindretning. Arbejdspakke 4 vil bestå af en samling af de 3 første arbejdspakker i et inspirationskatalog. Effekten vil være, at eksisterende stalde, der ellers var stemplet med udløbsdato 1. juli 2034, fortsat kan anvendes. Det vil ligeledes give håb til de landmænd, der ejer staldene, om at det er muligt at fortsætte produktionen i nuværende rammer, men med tilpasninger. Fremfor at lukke 70 % af de eksisterende stalde opført før 2010 vil det være målet at kunne fortsætte med malkende køer i minimum 40 % af staldene frem-for at skulle nedrive disse og opføre nye staldanlæg. Ved at have de klimamæssige betragtninger medregnet, vil kataloget ligeledes kunne anvendes i landbrugsvirksomhedens virksomhedsprofil samt i dialogen vedr. finansiering.

Projektresultater:

Building and re-building for improved cow longevity
Indlæg for engelsk netværk den 28. oktober 2024

Byggeri af nye landbrugsbygninger, udvidelse og renovering
Indlæg på Dalum Landbrugssskole den 27. august 2024

De mest bæredygtige kvardratmeter er dem., der ikke opgøres
Netop Nu artikel - bragt i Margsinet Kvæg december 2024

Inspirationskatalog til ombygning af stalde på vej
Artikel bragt i  KvægNyt nr. 12 2024

Lovkrav til kvægstalden
Præsentation på Gråsten Landbrugsskole den 15. + 16. august for 30 kvæglærere fra hele dk

Skal vi ombygge eller nedbryde kvægstalde, der ikke overholder lovkravene efter 2034?
LinkedIn opslag fra november 2024